April 2011

Ingen ændring i erhvervsrådets bestyrelse efter generalforsamling - men der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling mandag d. 2. maj!

Generalforsamling_2001_hos_DCC_02.jpgGeneralforsamlingen mandag d. 28. marts bød på spænding og livlige diskussioner om vedtægtsændringer! 72 personer var tilmeldt årets generalforsamling, der blev afholdt hos Dansk Computer Center i Søften. Ud over de 3 bestyrelsesmedlemmer på valg, som alle ønskede genvalg, blev Gregers Pedersen, Class Company opstillet som kandidat til bestyrelsen. Idet foreningens oprindelige vedtægter er uklare på dette punkt blev der livlig debat om afstemningsprocedure og brug af fuldmagter. Med vanlig sikker hånd ledte dirigent Jan Kallestrup os dog igennem den forenings demokratiske proces, og resultatet blev, at den siddende bestyrelse blev genvalgt.

 

 

 

 

Dokumenterne fra generalforsamlingen ligger snart klar til download på hjemmesiden!

 

Generalforsamling_2011_Helle_og_Dominique_Mora.jpg

Bestyrelsen fremlagde både et udkast og et revideret udkast til nye vedtægter for foreningen. Begge udkast til nye vedtægter har fokus på netop valgproceduren til bestyrelsen og suppleantposterne. Ifølge både de gældende og kommende vedtægter skal vedtægtsændringer godkendes på to på hinanden følgende generalforsamlinger indkaldt med mindst fire ugers mellemrum. Medlemmerne af erhvervsrådet vil derfor blive ekstraordinært indkaldt til generalforsamling mandag d. 2. maj udelukkende for at stemme om de reviderede vedtægter.  

 

 

 

April måned byder udover påsken også på Ekspertdag med Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi (CKO), hvor der allerede er fyldt op til to hele dages konsultationer med eksperterne i oplevelsesøkonomi. Vi vil derfor i dette nyhedsbrev rette blikket mod maj måned, hvor der kommer en række spændende arrangementer!   

 

Du kan i dette nummer af nyhedsbrevet læse mere om:
- Konference: HOW TO ADDRESS TALENT
- Socialt arrangement: Århus Håndbold - VIP-arrangement og slutspil
- Temamøde: Fight Night - Dyst mod andre virksomheder i ledelsesspillet "Reagens"
- Temamøde: Den professionelle bestyrelse som middel til vækst
- Favrskov Netværket


 

 

 

 


Konference: HOW TO ADDRESS TALENT

BRA_logo.jpgErhverv Aarhus og Business Region Aarhus inviterer til konference om, hvordan fremtidens talenter klædes på til at klare sig i fremtiden.

 


Torsdag d. 14. april i Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé, 8000 Aarhus C

Mød bl.a. Nicolai Wammen, Borgmester for Aarhus Kommune, Tine Horwitz, Head of Consortium for Global Talent, Finn Lund, Direktør HR og Kommunikation Dansk Supermarked, Erk Veje Rasmussen, Chefhåndboldtræner, Aarhus Håndbold, Karina Boldsen Vestas og Thomas Lütken, Vovemod

Efter en dag med talent er der torsdag aften mulighed for at komme til koncert i Musikhuset Aarhus til ”All you need is love”, hvor en perlerække af danske kunstnere hylder musikhistoriens største navn: The Beatles. Der vil efterfølgende være bobler.


Læs mere i programmet: How to addresss talent

Priser (uanset medlemskab eller ej) 
Konference: 375 kr.
Koncert efter konferencen: 450 kr.
Konference og koncert: 775 kr.

Sidste tilmelding d. 7. april til mail@erhvervaarhus.dk eller www.erhvervaarhus.dk



 


Socialt arrangement: Århus Håndbold - VIP-arrangement og slutspil

NRGi_arena.jpgKom med og oplev stemningen i NRGi Arena, når Århus Håndbold spiller slutspil mod BSV. Mød også klubbens kendte træner, Erik Veje Rasmussen, der vil give et oplæg om teambuilding.

Århus Håndbold er vært ved dette sociale arrangement, hvor vi både får et spændende indblik i klubbens virke, oplever VIP-miljøet omkring klubben med spisning før kampen og ser den spændende slutspilskamp mod BSV.

 

Arrangementet er eksklusivt for medlemmer af Favrskov Erhvervsråd og der er et begrænset deltagerantal på 25 personer - derfor først til mølle!

Søndag d. 1. maj kl. 14.00 i NRGi Arena, Stadion Allé, Aarhus

Pris for deltagelse: kr. 200 (normalpris opgivet til kr. 750)

Program for eftermiddagen

Kl. 14.00 – 15.00. Vi mødes i NRGi Arena, hvor vi får vores eget lokale med vand og kaffe.
- Direktør Henrik Jacobsen vil fortælle om hvad det vil sige, at drive en sportsvirksomhed.
Han vil fortælle om klubbens netværk, og om hvordan sponsorkredsen hjælper hinanden med at lave mest mulig forretning.
- Efterfølgende vil cheftræner Erik Veje Rasmussen holde et foredrag om hierarki og teambuilding som redskab i personalepleje.

Kl. 15.00 - 16.50. Vi deltager i Århus Håndbolds normale VIP-arrangement.
-Der er reserveret et bord til os. Her vil der være bespisning og øl, vand, vin ad libitum.
-Der vil komme et oplæg fra en endnu unavngiven person.
-Vi vil blive nævnt som gæster til arrangementet.

Kl. 16.50. Kampstart i NRGI Arena
-I kampens pause serveres der øl, vand, kaffe og kage ad libitum i Café Break, som ligger i forbindelse med hallen.

Hurtig tilmelding er nødvendig!

Tilmelding på mail til dan@favrskoverhverv.dk senest onsdag d. 20. april!



Temamøde: Fight Night - Dyst mod andre virksomheder i ledelsesspillet "Reagens"

Reagens_spillere_web.jpgFavrskov Erhvervsråd og den Jydske Haandværkerskole indbyder til "Fight Night" med virksomhedsspillet "Reagens"! I dette spil dyster grupper sammensat af 4-5 deltagere fra samme virksomhed - eller fra forskellige mindre virksomheder mod hinanden på ledelse og strategisk beslutningskompetence.

Det primære formål med Fight Night er at give deltagerne en lærerig og underholdende aften ved at simulere de udfordringer en moderne erhvervsvirksomhed fungerer under. Ved at lade deltagerne lede hver sin virksomhed i direkte konkurrence med hinanden opleves på en medrivende og spændende måde de økonomiske, personalemæssige og samfundsmæssige udfordringer, som moderne virksomheder arbejder under på et konkurrencepræget marked. Reagens kan både simulere produktions-, service- og handelsvirksomheder.

Tirsdag d. 10 maj kl. 16.00 til ca. 21.00 på den Jydske Haandværkerskole, Akademiet, Ellemosevej 25 i Hadsten

Indhold i Fight Night
Gennemførsel af virksomhedsspillet Reagens, hvor deltagerne i deres respektive grupper konkurrerer med hinanden om at udvikle deres virksomheder bedst muligt og opnå højest mulig indtjening. Efter gennemførsel af et antal spillerunder kåres den virksomhed med den højeste egenkapital som vinder.

Hvert hold får til opgave at lede en virksomhed i 4-5 kvartaler i konkurrence med de øvrige hold. Før hvert kvartal skal holdene træffe beslutning om, hvilke ydelser de vil sælge, hvilken markedsføringsindsats, pris, omfang af medarbejderudvikling og udviklingsomfang, de vil arbejde med, for hver deres virksomhed. Ud fra markedets samlede efterspørgsel meddeler spillederen holdene, hvilke afsætningsmæssige konsekvenser deres beslutninger har fået. Holdene gennemfører dernæst kvartalets handlinger ud fra en tjekliste, herunder at betale diverse omkostninger, optage nødvendige lån, hyre/uddanne/fyre medarbejdere, levere solgte varer/ydelser, modtage betaling fra kunder m.v. Kvartalet afsluttes med aflæggelse af regnskab, der offentliggøres på en resultattavle (”grædemuren”).

Undervejs i spillet ændrer markedet sig under indtryk af f.eks. politiske beslutninger, ligesom der kan forekomme strejker o. lign., som kan ændre markedsvilkårene for virksomhederne. Disse begivenheder offentliggøres i "Sidste Nyt" der udkommer efter behov.

Alt i alt simuleres både de interne og eksterne forhold, der påvirker en virksomhed i den virkelige verden så realistisk som muligt i denne brædtspilsversion af "Business"!

Undervejs serveres et let måltid!

Målgruppe for Fight Night
Ledende medarbejdere fra virksomheder, og ejerledere fra mindre virksomheder!

Bemærk at større virksomheder stiller med et helt hold, mens deltagere fra mindre virksomheder kan bede om at blive sat sammen med andre deltagere. Man er naturligvis velkommen til selv at stille med blandede hold!

Fight Night ledes kyndigt af paghConsult

Pris og tilmelding
Medlemmer af Favrskov Erhvervsråd deltager gratis både med hold og som enkeltdeltagere. Medlemmer har ligeledes fortrinsret, da der er loft på antallet af hold der kan deltage.

Ikke medlemmer kan deltage for kr. 250 pr. individuel deltager eller kr. 1.000 for et hold.

Tilmelding med angivelse af navne på alle deltagere på holdet, eller med markering af ønske om at blive sat sammen med andre deltagere, skal sendes på mail til dan@favskoverhverv.dk senest tirsdag d. 3. maj.



Temamøde: Den professionelle bestyrelse som middel til vækst

Bestyrelse.jpgArrangementet er rettet specielt mod ejerledede virksomheder, der er fokuseret på vækst og udvikling, og som p.t. ikke har en professionel bestyrelse eller en ”tantebestyrelse”.

OBS! Datoen for arrangementet er endnu ikke endeligt fastlagt men forventes at finde sted ultimo maj måned.

Sted: Hadsten Bank, Østergade 15, Hadsten

Foreløbigt program:
1. Registrering og bespisning
2. Velkomst v/Hadsten Bank (Kristen Mark)
3. Første indlæg v/Vækstfonden (Stig Poulsen). Hvordan kan Vækstfonden hjælpe med vækst og udvikling, og hvilke krav stiller den?
4. Andet indlæg v/Homatic Engineering (Thorvald Horup). Lokal virksomhedscase om erfaringer med etablering af en professionel bestyrelse
5. Tredje indlæg v/BB3 (Tau Steffensen). Hvilke krav og forventninger kan jeg have til en professionel bestyrelse, og hvordan sammensætter jeg den optimalt?
6. Afslutning v/Erhvervsrådet (Dan Skovgaard)

Det er gratis at deltage for medlemmer af Favrskov Erhvervsråd. Ikke-medlemmer kan deltage for kr. 250,-.


Forhåndstilmeldinger er velkomne på mail til dan@favrskoverhverv.dk men fast tilmelding forekommer først, når den endelige mødedato kendes.

 

 


 


Favrskov Netværket

logo_favrskov-netvaerket3.jpgNæste møde i Favrskov Netværket er torsdag d. 7. april hvor netværket får besøg af Johannes Simonsen, statsautoriseret revisor og partner i Kvist & Jensen. Johannes Simonsen kommer med et indlæg om temaer og muligheder indenfor både regnskab, skat og moms. Temaer som typisk bliver overset og derfor sjældent drøftet i den daglige kontakt med virksomhedernes rådgivere. Der vil blive berørt emner der henvender sig såvel til den nystartede virksomhed som til f.eks. virksomhedsejeren der står overfor at skulle sælge sin virksomhed.

Program d. 7. april
7.30-8.00: Drop-in networking og rundstykker
8.00- 8.10: Velkomst og præsentationsrunde
8.10-8.40: Oplæg ved Johannes Simonsen, Kvist & Jensen
8.40-9.00: Pause
9.00-9.50: Mads og Monopolet
9.50-10.00: Afrunding

Du er meget velkommen til at kontakte Hanne Nissen på tlf. 60176019 eller hanne@favrskoverhverv.dk, hvis du har spørgsmål eller forslag til netværket.

Favrskov Netværket er et netværk for alle interesserede ledere, mellemledere og selvstændige erhvervsdrivende fra alle brancher tilknyttet Favrskov Kommune. Netværket mødes den første torsdag i hver måned med networking og rundstykker fra kl. 7.30 og programstart kl. 8.00. Mødestedet er Favrskov Erhvervscenter, Bogøvej 15 i Hinnerup.

Deltagelse i netværket er gratis for medlemmer af Favrskov Erhvervsråd og det er muligt for ikke-medlemmer at købe et klippekort med 6 klip/mødegange for 500 kr.

 

 

Favrskov Netværket indgår i Interreg-programmet SkanKomp.

SkanKomp_logo.jpg


Erhvervschef Dan Skovgaard | Bogøvej 15, 8382 Hinnerup | CVR : 30211480 | Tlf.: 86 96 77 11 - Mobil.: 21 48 10 34 | dan@favrskoverhverv.dk