Februar 2011

Fokus på komptenceudvikling og de store oplevelser!

Futoriet_Favrskov_virksomheder.jpgJanuar har blandt meget andet budt på opstart af to store projekter, henholdsvis oplevelsesøkonomiprojektet FUTORIET og EU/SkanKomp projektet: Strategisk kompetenceudvikling i praksis.

Torsdag d. 27. januar afholdte vi første workshop i projektet FUTORIET – Strategisk Oplevelsesdesign i små og mellemstore virksomheder. FUTORIET er et laboratorium for fremtidens forretningsudvikling med oplevelser i centrum. Her vil 12 virksomheder over det næste års tid arbejde strategisk med oplevelsesdesign godt hjulpet på vej af kreative aktører som Arkitektskolen Aarhus, VovemoD og Kulturnat Aarhus samt erhvervskonsulenter fra lokale erhvervs- og udviklingsråd. Projektet er støttet med 1.1 million af Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi og fra Favrskov deltager Borum, Lyngsøe, Innovisio og K. R. Hospitalsudstyr.
I projektet ’Strategisk kompetenceudvikling i praksis’ er der indledt samarbejde med de første virksomheder og der vises stor interesse for mulighederne i projektet. Læs mere om projektet nedenfor og kontakt erhvervsrådet hvis I i større eller mindre omfang ønsker at sætte fokus på koblingen mellem virksomhedens strategi og medarbejderkompetencer.

Ekspertdage i Favrskov Erhvervsråd
Som et led i planlægningen af årets medlemsaktiviteter lanceres i februar et nyt koncept i form af ’ekspertdage’. Her vil vi i løbet af en dag stille en ekspert til rådighed, hvor der kan bookes individuelle møder ind i blokke af halve timer med eksperten her på vores kontor. Til den første ekspertdag har vi inviteret to konsulenter fra SKAT som har helt styr på skat og moms og som glæder sig til at dele ud af deres viden. Læs mere nedenfor og vær opmærksom på den korte tilmeldingsfrist.
 
Advisering om Generalforsamling 2011
Mandag d. 28. marts kl. 17.00 afholdes ordinær generalforsamling for Favrskov Erhvervsråd 2011. Generalforsamlingen afholdes hos Dansk Computer Center i Søften, og underholdningen efter middagen forventes at blive af højeste internationale kvalitet! Sæt kryds i kalenderen ved denne dag allerede nu! Vi udsender indkaldelse med dagsorden til alle medlemmer forud for generalforsamlingen!
 
Deltagelse i debatmødet om Kattegatforbindelsen på Grundfos
Kattegatmøde_Grundfos.jpgFavrskov Erhvervsråd deltog i slutningen af januar i debatmødet, hvor en lang række prominente personer debaterede behovet for og gevinsterne med en Kattegatforbindelse. Ikke mindst Regionsformand Bent Hansen, Grundfos Bestyrelsesformand Niels Due Jensen og formand for Kettegatkomitéen og tidligere minister Jens Kampmann. Endvidere havde de fleste politiske partiers trafikordførere taget turen til Bjerringbro for at lufte deres holdning til en ny forbindelse - og interessant nok var der udelukkende positive tilkendegivelser fra debatørerne. Vi håber at Østjylland og Sjælland bliver bundet sammen indenfor en overskuelig årrække, og at dette møde har været med til at fastslå bl.a. erhvervslivets opbakning til projektet! 
 

Du kan i dette nummer af nyhedsbrevet læse mere om:

- Temamøde: Lederen som vanebryder

- Ekspertdag: Mød SKAT

- Team Rotary Favrskov - Opstartsmøde med cykelholdet

- MBA uddannelse i samarbejde med Favrskov Erhvervsråd
- Den Grundlæggende Leder Uddannelse oprettes som åbent hold i Randers

- Fællesstand for underleverandører på Skandinaviens største industrimesse hi[11] 6. - 9. september

- Invitation til eksterne arrrangementer: Sensec, Careware og projektlederuddannelse

- Favrskov Netværket

 


Temamøde: Lederen som vanebryder

Vanetyranner_250pixelbred.jpgÅrets første temamøde sætter fokus på det kreative vanebrud, der nedbryder barrierer for virksomhedens innovation og udvikling.

Skal din virksomhed være i front i kølvandet på finanskrisen, må ledelse og medarbejdere i fællesskab gøre op med innovationens allerstørste modstander: VORES EGNE VANETYRANNER! Men har du som leder mod og værktøjer til at hjælpe dig selv og dine kolleger med at udvikle stærke, nye vaner og føre dem til virkelighed?

Temamødet finder sted tirsdag d. 22. februar kl. 16.00 til 19.00 hos Marimatech A/S, Samsøvej 31 i Hinnerup.

Sæt kryds i kalenderen til dette farverige og usædvanlige temamøde – og hør om:
• HVORFOR...er det afgørende at være en dygtig vanebryder i fremtidens videnssamfund?
• HVILKET...konkret udbytte kan det give din virksomhed at være det?
• HVORDAN...kan du som leder gå i træning derhjemme med simple metodikker?
• HVAD...blev resultatet da 33 østjyske erhvervsledere i efteråret 2010 vovede sig ud i et målrettet eksperiment: at revolutionere deres vaner på kun 80 dage. Ledere fra Favrskov-området løfter sløret for deres erfaringer.
• Arrangementet afsluttes med rundvisning og spisning.

Marimatech er husværter og slaget ledes af Thomas Lütken, som via VovemoD er kreativ vanebryder for toneangivende virksomheder som TRYG, Grundfos og The Coca-Cola Company. Glæd dig til en saltvandsindsprøjtning i klart sprog – og oplev dig selv være “kreativ på kommando”.

 

Download invitation til mødet her!


Det er gratis at deltage for medlemmer af Favrskov Erhvervsråd. Ikke-medlemmer kan deltage for kr. 250,-. Tilmelding er nødvendig på telefon 86967711 eller på mail dan@favrskoverhverv.dk



 


Ekspertdag: Mød SKAT

Skat.gifEkspertdage er et nyt koncept i Favrskov Erhvervsråd. Her vil vi i løbet af en dag stille en ekspert til rådighed, hvor I som virksomhed kan booke individuelle møder af en halv times varighed med eksperten i et mødelokale hos os.

Mød Anita Sørensen og Marianne Viberg Jespersen fra SKAT torsdag d. 24. februar på Bogøvej 15, 8382 Hinnerup

Torsdag d. 24. februar møder SKAT op og er klar til at svare på jeres spørgsmål. Det kunne for eksempel dreje sig om problemstillinger inden for følgende emner:


- Handel med udland – varer og ydelser
- Indberetning til listesystemet (ydelser)
- Kantinemoms - herunder genoptagelse af afgiftstilsvar efter Danfoss-dommen
- Tilbagesøgning af moms i andre EU-lande
- Momsfradrag biler – herunder specialindrettede biler
- Skattemæssige regler for biler - f.eks hjem –arbejde
- Personalegoder
- Indberetningspligt af personalegoder

Så book en tid med SKAT og få svar på dine spørgsmål ved individuel vejledning. Vær dog opmærksom på, at SKAT ikke må rådgive, men udelukkende kan fortælle vejledende om reglerne.

Tilmelding til arrangementet senest fredag d. 4. februar med angivelse af emne, problemstilling og evt. CVR nr., så SKAT bedst muligt kan forberede sig til mødet.


Tilmelding efter ’først til mølle’ til Hanne Nissen, Favrskov Erhvervsråd hanne@favrskoverhverv.dk, telefon 60 17 60 19

 

 


Team Rotary Favrskov - Opstartsmøde med cykelholdet

Eifeltårn.JPGVores eget cykelhold "Team Rotary Favrskov", der til sommer cykler til Paris, holder opstartsmøde for alle interesserede sponsore, ryttere og servicemedarbejdere. Mødet finder sted tirsdag d. 8. februar kl. 18.00 i Rotarys lokaler på Skovvej 3, 8382 Hinnerup.

 

Blandt emnerne der skal drøftes på mødet er:

• Kommunikaion og PR
• Presse undervejs i projektforløbet
• Markedsføring
• Hjemmeside
• 35-40 ryttere skal findes nu
• Træningsprogram for rytterne
• 6-10 deltager på serviceteamet
• Store som små sponsorater til "software-delen" (mad, frugt, fornødenheder) og hardware-delen (biler, udstyr, reservedele, borde, parasoller, grill osv)
• Fastlæggelse af ruten - grovplanlægning (hotelbookinger) - detailplanlægning - hvilke veje skal vælges
• Hvordan finder vi flere sponsorer

Alle er velkomne og tilmelding er ikke nødvendig!

 

 


MBA uddannelse i samarbejde med Favrskov Erhvervsråd

IBSS.jpgFavrskov Erhversråd har indgået et samarbejde med International Business School of Scandinavia (IBSS) om at tilbyde en International MBA uddannelse til nuværende og kommende ledere blandt vores medlemsvirksomheder.

Uddannelse starter i begyndelsen af april 2011 og interesserede inviteres til informationsmøde onsdag den 2. marts 2011, kl. 8.30-10.00 på Favrskov Erhvervsråd, Bogøvej 15, 8382 Hinnerup.

Vi har ikke tidligere tilbudt vores medlemmer kompetencegivende uddannelse på højeste niveau, men vi tror tiden er inde til at danske ledere prioriterer deres videreuddannelse og styrker deres praktiske erfaringer med den nyeste teoretiske viden og værktøjer. Det kan være med til at sikre viden og en stærk konkurrencekraft, som jo er det alle eksperter peger på er det vi skal overleve på i fremtiden i Danmark.

IBSS er en dansk virksomhed med adresse i Favrskov Erhvervscenter og aktiviteter i London, Cairo, Hanoi og Malaysia og pt. den største danske udbyder af MBA kurser med rødder i Danmark. IBSS har mere end 250 studerende i Malaysia og Egypten og starter nu det første hold i Danmark i samarbejde med Favrskov Erhvervsråd. Prisen for en internationale IBSS MBA er 90.000 kr., men i samarbejde med Favrskov Erhvervsråd tilbyder vi den til specialpris på i alt 55.000 kr. Hertil kommer en evt. studierejse til Malaysia / Vietnam på ca. 15.000.

Kontakt erhvervsrådet for yderligere information og for at få tilsendt informationsmateriale!


Den Grundlæggende Leder Uddannelse oprettes som åbent hold i Randers

Tradium.jpgFavrskov Erhvervsråd har i samarbejde med Tradium arbejdet på at starte et hold Grundlæggende Leder Uddannelse op lokalt i Favrskov. Trods interesse fra lokale virksomheder lykkedes det desværre ikke at stille et helt hold, men nu oprettes et alternativ i Randers i form af et åbent hold.

Den Grundlæggende Leder Uddannelse er et lederudviklingsforløb på 13 kursusdage og består af i alt 5 moduler af 2-3 dages varighed.

• Uddannelsen er relevant for såvel nyudnævnte som erfarne ledere, uden en ledelsesteoretisk baggrund
• Den Grundlæggende Leder Uddannelse er kompetencegivende i forhold til offentlig videreuddannelse.
• Der ydes offentlig støtte til uddannelsen, hvilket betyder, at du kun skal betale et mindre deltagergebyr. Der er samtidig mulighed for VEU godtgørelse.

Åbent hold Grundlæggende Lederuddannelse (GLU) med start den 4.4.2011 til afholdelse i Randers på flg. datoer:
Modul 1. Den 4.-5. april + 15. april – 3 dage
Modul 2. Den 11.-12. maj – 2 dage
Modul 3. Den 30.-31. maj – 2 dage
Modul 4. Den 27.-29.juni – 3 dage
Modul 5. Den 22.-24. august – 3 dage

 

For yderligere information og for rekvirering af informationsmateriale kontakt Hanne Nissen på hanne@favrskoverhverv.dk

 


 


Fællesstand for underleverandører på Skandinaviens største industrimesse hi[11] 6. - 9. september

DEF_HI11.jpghi[11] afholdes i MCH Messecenter Herning d. 6. - 9. september og er uden sammenligning Skandinaviens største industrimesse. Her får du en fantastisk mulighed for at møde bl.a. indkøbere fra ind- og udland, fagfolk, samarbejdspartnere og desuden får du gode muligheder for at styrke eksisterende kontakter samt opbygge helt nye.

Til en enestående pris tilbyder Dansk ErhvervsFremme et fordelagtigt totalkoncept, hvor du får en stand på messecentrets mest trafikerede hovedstrøg i hal J2 og hvor Dansk ErhvervsFremme desuden organiserer alt det praktiske i forbindelse med deltagelsen. Læs mere på Dansk ErhvervsFremmes hjemmeside her!

 


 


Invitation til eksterne arrrangementer: Sensec, Careware og projektlederuddannelse

Projektlederudd.jpg

- CenSec inviterer til konference inden for forsvars-, rum- og sikkerhedsindustrien den 8.-9. februar 2011 på Hotel Sabro Kro

- CareWare 2011, health@home - International konference, udstilling, workshop & netværk

- Projektlederuddannelse på akademiniveau - Projektstyring, få orden på projekterne i din virksomhed fra ide til implementering

 

Læs mere om disse meget spændende arrangementer og tilbud på hjemmesiden her!




Favrskov Netværket

logo_favrskov-netvaerket3.jpgFavrskov Netværket får torsdag den 3. februar besøg af webbureauet Innovisio, der i et kort indlæg vil fortælle om brug af blogs. Herefter er der networking og videndeling bl.a. efter en model a la "Mads og Monopolet", kendt fra P3 i radioen.

Program torsdag den 3. februar:
7.30-8.00: Drop-in networking og rundstykker
8.00- 8.10: Velkomst og præsentationsrunde
8.10-8.40: Oplæg ved Innovisio
8.40-9.00: Pause
9.00-9.50: Mads og Monopolet
9.50-10.00: Afrunding

Program for foråret 2011:
03.02.11: Brug af blogs. Oplæg ved Innovisio
03.03.11: Optimer din virksomheds synlighed på nettet. Oplæg ved John Nielsen, Nielco IT
07.04.11: Skat/moms-muligheder og faldgruber. Oplæg ved Johannes Simonsen, Kvist & Jensen
05.05.11: Stresshåndtering. Oplæg ved Vibeke Mehlsen, Let it Grow
09.06.11: Produktivitetsløft gennem uddannelse. Oplæg ved Kompetencecenter Compass
NB Alle dage er der drop-in networking fra kl. 07.30!

Favrskov Netværket er et netværk for alle interesserede ledere, mellemledere og selvstændige erhvervsdrivende fra alle brancher tilknyttet Favrskov Kommune. Netværket mødes den første torsdag i hver måned i Favrskov Erhvervscenter, Bogøvej 15 i Hinnerup.
Deltagelse i netværket er gratis for medlemmer af Favrskov Erhvervsråd og det er muligt for ikke-medlemmer at købe et klippekort med 6 klip/mødegange for 500 kr.
Favrskov Netværket indgår i Interreg programmet SkanKomp

Læs mere på vores hjemmeside her, eller kontakt Hanne Nissen: hanne@favrskoverhverv.dk for yderligere oplysninger

 

 


Erhvervschef Dan Skovgaard | Bogøvej 15, 8382 Hinnerup | CVR : 30211480 | Tlf.: 86 96 77 11 - Mobil.: 21 48 10 34 | dan@favrskoverhverv.dk