Januar 2011 |
|
Nytår 2011 - et år med muligheder og udfordringer! Favrskov Erhvervsråd ønsker godt nytår til alle vores læsere!Vi glæder os rigtigt meget til at komme igang med alle de både spændende muligheder og udfordringer som året helt sikkert vil byde på. Her i overgangen til det nye år har vi udarbejdet dels en opdateret strategi, hvor de mange input fra vores medlemmer er blevet indarbejdet, og dels er vi også i fuld gang med at planlægge de mange spændende aktiviteter, der skal løbe af stablen dette år. Januar er også måneden for medlemsopdatering og fornyelse af kontingent. Igen i år er kontingentet uforandret, som det fremgår af oversigten herunder. Såfremt du mener at jeres virksomhed har ændet antal medarbejder siden sidste års opkrævning så I ligger i en anden kontingentkategori er I meget velkommen til at meddele os dette inden opkrævningerne sendes ud i løbet af måneden! Kontingentoversigt 2011 Enkeltmandsvirksomhed eller ingen ansatte 1.000 kr. 1-9 ansatte 2.000 kr. 10-25 ansatte 3.500 kr. 26 - 99 ansatte 6.000 kr. 100+ ansatte 7.500 kr. Foreninger 6.000 kr. Kontingent er excl. moms! Er din virksomhed endnu ikke medlem af erhvervsrådet, vil vi meget gerne i dialog med jer om fordelene ved et medlemskab. Ud over gratis deltagelse i vores arrangementer, og VIP Superligabiletter er medlemskabet også et partnerskab, hvor vi sammen kan sætte fokus på at udvikle din virksomhed og forbedre jeres vækstbetingelser. Kontakt erhvervsrådet for at høre mere eller meld dig ind direkte på hjemmesiden her! Du kan i dette nummer af nyhedsbrevet læse mere om: - Nyt projekttilbud "Strategisk kompetenceudvikling i praksis" - Temamøde: Lederen som vanebryder - Workshop om erhvervsturisme - Seminar om miljøkommunikation omkring produkter - Favrskov Netværket
Aktivitetsplan for 2011 og nye arrangementstyper
Du kan følge linket til aktivtetsoversigten her!
Året byder også på nye arrangementstyper.
Nyt projekttilbud "Strategisk kompetenceudvikling i praksis"
Uanset om din virksomhed oplever vækst, eller fortsat er hæmmet af finanskrisens dønninger er det altid en vigtig og inspirerende opgave regelmæssigt at gennemgå virksomhedens strategi og planer for vækst. Erhvervsrådet vil gerne motivere og inspirere virksomheder til at arbejde strategisk med vækst og udvikling.
I 2011 og 2012 vil vi endvidere tilbyde et projektforløb omkring strategisk kompetenceudvikling, idet vi mener at virksomhedens vigtigste ressourcer er medarbejderne. I mange virksomheder skal væksten opnås gennem en højere produktivitet, og måske med et antal medarbejdere, der blev justeret ned under krisen. Der vil derfor nu og fremover være et stigende behov for at medarbejdernes kompetencer er i fokus, og vel at mærke er en del af den strategiske planlægning.
Vi er netop nu ved at lægge sidste hånd på projektplanlægningen, hvor optil 10 virksomheder i Favrskov i år og igen i 2012 vil blive tilbudt et gratis projektforløb, der i 6 faser fører virksomheden fra strategi og vision til praktisk gennemførelse af en kompetenceudviklingsplan. I løbet af de 6 faser vil en lang række velkendte og nye værktøjer blive præsenteret for virksomheden, som så selv vælger til eller fra, og på den måde er med til at designe sit helt eget projektforløb. Eksempler på værktøjer i projektet er "Væksthjulet", scenariemodellering, vanebrud, MU-Samtaler, jobprofiler og ikke mindst kobling til læringstilbud.
Projektet "Strategisk kompetenceudvikling i praksis" er støttet af EUs regionalfond gennem rammeprojektet "ScanKomp", som Favrskov Erhvervsråd indgår i sammen med erhvervsskolerne i Randers og på Djursland.
Projektet er gratis at deltage i, løber over fra 3 til 6 måneder og tilbydes først og fremmest erhvervsrådets medlemmer! Hvis du vil vide mere om projektet, kan du kontakte erhvervsrådet for et uforpligtende møde!
Temamøde: Lederen som vanebryder
Skal din virksomhed være i front i kølvandet på finanskrisen, må ledelse og medarbejdere i fællesskab gøre op med innovationens allerstørste modstander: VORES EGNE VANETYRANNER! Men har du som leder mod og værktøjer til at hjælpe dig selv og dine kolleger med at udvikle stærke, nye vaner og føre dem til virkelighed?
Temamødet finder sted tirsdag d. 22. februar kl. 16.00 til 19.00 hos Marimatech A/S, Samsøvej 31 i Hinnerup.
Det er gratis at deltage for medlemmer af Favrskov Erhvervsråd. Ikke-medlemmer kan deltage for kr. 250,-. Tilmelding er nødvendig på telefon 86967711 eller på mail dan@favrskoverhverv.dk
Workshop om erhvervsturisme
Målgruppen er turismevirksomheder, virksomheder beliggende tæt på Gudenåen eller virksomheder, der generelt har interesse indenfor oplevelsesøkonomi. Workshop´en vil inspirere til samarbejde og netværksdannelse mellem de deltagende virksomheder, der efterfølgende kan indgå i et projektsamarbejde indenfor erhvervsturisme "Vækstprojekt Gudenå".
Arrangementet finder sted tirsdag d. 25. januar kl. 11.00 til 16.00 på Knudhule Ferie- & Kursuscenter, Randersvej 88, 8680 Ry.
Du kan downloade invitation og program her!
Arrangementet koster kr. 350,- pr. deltager, der afregnes med Teknologisk Institut. Såfremt din virksomhed er medlem af Favrskov Erhvervsråd, og benytter denne workshop til at danne netværk med andre virksomheder under KlyngeMidt programmet refunderer vi denne afgift!
Tilmelding til td@visitranders.com senest mandag d. 17. januar!
Seminar om miljøkommunikation omkring produkter
Afslutningsvis vil Dansk Standard fortælle om den nye standard om samfundsmæssigt ansvar, ISO 26000, og den certificérbare danske standard, DS 26001.
Arrangementet er gratis og finder sted Tirsdag den 1. februar 2011, fra kl. 15.00 - 18.00 på Væksthus Midtjylland, Incuba Science Park, Åbogade 15, 8200 Aarhus N - Mødecenter: Lokalerne 5 og 6.
Du kan downloade invitation og program her!
Tilmelding sker på hjemmesiden www.vhmidtjylland.dk under arrangementer.
Favrskov Netværket
Program torsdag den 3. februar:
Program for foråret 2011: 03.02.11: Brug af blogs og sociale medier. Oplæg ved Innovisio
Favrskov Netværket er et netværk for alle interesserede ledere, mellemledere og selvstændige erhvervsdrivende fra alle brancher tilknyttet Favrskov Kommune. Netværket mødes den første torsdag i hver måned i Favrskov Erhvervscenter, Bogøvej 15 i Hinnerup. Deltagelse i netværket er gratis for medlemmer af Favrskov Erhvervsråd og det er muligt for ikke-medlemmer at købe et klippekort med 6 klip/mødegange for 500 kr.
|
Erhvervschef Dan Skovgaard | Bogøvej 15, 8382 Hinnerup | CVR : 30211480 | Tlf.: 86 96 77 11 - Mobil.: 21 48 10 34 | dan@favrskoverhverv.dk