|
 Traditionen tro er marts måneden hvor vi indkalder til den årlige ordinære generalforsamling i Favrskov Erhvervsråd. Vi har i år tre bestyrelsesmedlemer på valg, der alle har ønsket at genopstille til en ny periode, vi har et sæt opdaterede vedtægter til afstemning, og vi har ikke mindst socialt samvær med spisning og musikalsk topunderholdning af ægteparret Helle og Dominique Moralez! Februar og starten på marts måned har været rigtig travlt besat med en række spændende medlemsaktiviteter, hvor lokalefaciliteterne har været fyldt til randen! Det glæder os utroligt meget, at vi har fundet emner og indlægsholdere, der i den grad har kunnet tiltrække både opmærksomhed og deltagere. Vi satser naturligvis på at kunne fortsætte med samme kvalitet og succes i vores medlemsarrangementer resten af foråret! Du kan i dette nummer af nyhedsbrevet læse mere om: - Generalforsamling - Fyraftensmøde med Troels Bech: Hvordan skabe et team ud af en flok individualister? - Ekspertdag: Skab vækst med oplevelser - Invitation til eksterne arrrangementer: "Idémøde om nyt sundhedscenter", "Big Science er big business, også for dig" og "LEAN konference - Bliv dygtigere og smartere med LEAN" - 4 nye erfa-netværk målrettet funktionsledere og specialister - Projektlederuddannelse på akademiniveau. Projektstyring – få orden på projekterne i din virksomhed fra ide til implementering - Favrskov Netværket
Mandag d. 28. marts kl. 17.00 hos Dansk Computer Center
Hermed har vi fornøjelsen af at indkalde til ordinær generalforsamling i Favrskov Erhvervsråd 2011
Generalforsamlingen finder sted på hos Dansk Computer Center A/S (DCC): mandag d. 28. marts 2011 kl. 17.00 til ca. 21.00
Adressen er: Dansk Computer Center A/S Delta 6, Søften 8382 Hinnerup
Dagsorden for selve generalforsamlingen: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Orientering om overordnede planer for det nye foreningsår ved Erhvervschefen 4. Gennemgang og godkendelse af regnskab 5. Gennemgang og godkendelse af budget og fastsættelse af kontingent 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter 7. Valg af revisor 8. Behandling af forslag fra medlemmer, Favrskov Kommune eller Bestyrelsen 9. Eventuelt
Ad. 6. På valg er bestyrelsesmedlemmerne: Niels Søndergaard (Ret & Råd Hinnerup), Hans Jørgen Christensen (Solar Venti) og Kent Jeppesen (DCC). Alle tre genopstiller til bestyrelsen. Endvidere er suppleanterne Troels Andersen (TA Teknik), Hanne Baltzer (Baltzers Bureau) og Niels Kastrup (Radius Møbler) på valg. Ad. 8. Bestyrelsen fremlægger forslag om reviderede vedtægter.
Efter generalforsamlingen er der spisning kl. 18.30 – sponsoreret af Sparekassen Kronjylland, Hadsten
”Love story” er overskriften på den musikalske oplevelse, der venter som afrunding på aftenen. Vi har fornøjelsen af at kunne præsentere ægteparret Helle og Dominique Moralez med pianist, der ud over at have lokale rødder er verdensstjerner med optræden i operahuse verden over. Vi vil blive underholdt med et kendt og klassisk repertoire for sopran og tenor. Aftenens musikalske indslag er medsponsoreret af Solar Venti!
Tilmelding til generalforsamlingen er nødvendig af hensyn til opdækning m.v. Tilmelding foregår på mail til erhvervsrådet på dan@favrskoverhverv.dk senest mandag d. 21. marts.
Generalforsamlingens sponsorer:
Mød den succesfulde cheftræner fra Silkeborg IF og partner i SIF Claus Roste (Kokken & Konditoren, Hammel).
Mødet finder sted onsdag d. 23. marts kl. 17.00 til ca. 18.30 i Kulturhuset InSide, Dalvej 1, Hammel.
Program for aftenen: 1. Velkomst v. Markedsdirektør John Andersen, Silkeborg IF Invest 2. Hvordan skabe et team ud af en flok individualister v. Cheftræner Troels Bech, SIF 3. Netværk! Hvorfor Silkeborg IF? v. Direktør Claus Roste, Kokken & Konditoren 4. Præsentation af Silkeborg IF Invest og mulighederne i samarbejde v. Markedsdirektør John Andersen
Der serveres sandwich og drikkevarer som afslutning på mødet!
Download invitationen her!
Mødet er gratis for alle men tilmelding er krævet! Tilmelding senest onsdag d. 16. marts til Allan Bisgaard, SIF på mail ab@silkeborgif.com
Book et møde med konsulenter fra Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi og få sat fokus på dine muligheder for oplevelsesbaseret forretningsudvikling
Ekspertdage er et nyt koncept i Favrskov Erhvervsråd. Her stiller vi i løbet af en dag eksperter til rådighed, hvor I som virksomhed kan booke individuelle møder af en times varighed med eksperten i et mødelokale hos os.
Onsdag d. 13. april kan du møde eksperter i oplevelsesøkonomi fra Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi (CKO).
CKO vejleder virksomheder, der vil arbejde med oplevelser som en del af forretningsudviklingen. Gennem deres vejledning kan du bl.a. få øje på mulighederne i oplevelsesbaseret forretningsudvikling, når: • Virksomheden finder ud af, at selvom den opfatter sig som forskellig fra konkurrenterne, kender kunderne ikke forskel. • Virksomheden ønsker at skabe nye kundegrupper. • Ny ledelse eller generationsskifte fører til, at virksomheden vil prøve kræfter med kreative forretningselementer. • Virksomheden får øje på mulige potentialer med medier og interaktion med kunderne. • Virksomheden har et ønske om at nytænke den 'scene' eller salgsplatform, hvor kunden møder virksomhedens produkt eller service. • Virksomheden er interesseret i forretningsudvikling generelt, og som blot vil afdække om oplevelsesbaseret forretningsudvikling er den rette vej at gå
Vejledningen er målrettet virksomheder der ikke har oplevelser og kreativitet som kerneforretning.
Læs mere på faktaarket her!
Tilmelding Booking af møde skal ske senest mandag d. 21. marts. Tilmelding efter ’først til mølle’ til Hanne Nissen, Favrskov Erhvervsråd hanne@favrskoverhverv.dk, telefon 60 17 60 19
Herunder oplistes tre meget spændende arrangementer, hvor samarbejdspartnere står for selve arrangementet, men hvor du som modtager af nyhedsbrevet fra Favrskov Erhvervsråd også er meget velkommen! -
"Idémøde om nyt sundhedscenter". Favrskov Kommune inviterer til idémøde Tirsdag 8. marts 2011 - i Kulturhuset InSide -
"Big Science er big business, også for dig". Big Science Sekretariatet inviterer til informationsmøde om om kommercielle muligheder på Big Science projekter for både små og store danske virksomheder. Onsdag d. 16. marts 2011 på Teknologisk Institut Aarhus. -
"LEAN konference - Bliv dygtigere og smartere med LEAN". Tradium inviterer i samarbejde med de lokale erhvervsråd til konference om udbytterne med LEAN. Torsdag d. 17. marts på Randers Tandhjulsfabrik. Læs mere om de 3 arrangementer her!
Samarbejdet mellem de 7 stærke østjyske erhvervskommuner indeholder også et tilbud til funktionschefer og specialister i erfa-netværksdeltagelse. Erfa-netværk er en stærk måde at udvikle dine medarbejdre på - og din virksomhed!
Der udbydes nu en ny runde netværksgrupper med forskellige funktions-temaer, heraf 4 helt nye!
Grupperne sammensættes med 12-16 deltagere og ledes professionelt af konsulenter med speciale indenfor de valgte fokusområder. Man mødes på skift i virksomhederne 4 gange årligt.
Følgende netværk udbydes:
- Controller - Direktionsekretær - HR-ansvarlig - Indkøbschef - Kvalitets-, Sikkerheds- eller Miljøansvarlig - Økonomichef
Læs mere her og download produktblade for de enkelte netværk!
Denne projektlederuddannelse udbydes i et samarbejde imellem Skanderborg Erhvervsudvikling, Favrskov Erhvervsråd, Odder Erhvervs- og Udviklingsråd, Ledernes Kompetencecenter og konsulentvirksomheden Mindbiz. Mindbiz konsulenterne er certificerede projektledere og rutinerede undervisere indenfor ledelse og projektledelse.
Udbytte og indhold Du bliver introduceret til alle grundlæggende teorier og metoder indenfor projektledelse, således at du på baggrund af kurset kan arbejde med systematisk ideudvikling, projektstyring og implementering i virksomheden. Ud over projektværktøjerne vil du også lære om ledelse af projektgruppen og få mulighed for at sætte fokus på dine egne ledelseskompetencer, blandt andet via en test. Efter forløbet får du en projekthåndbog med tilhørende projektredskaber udleveret, som du kan tilpasse og implementere i egen virksomhed.
Form og tidspunkt Uddannelsen gennemføres over 6 moduler á en dags varighed. Alle kursusdage er fra 08.30 – 16.00 og de gennemføres på et kursussted i Skanderborg Kommune fra d. 17. marts til d. 26. april med eksamen i uge 20. Uddannelsen er på akademiniveau med mulighed for IPMA certificering på niveau D.
Læs mere om kurset her!
Er du interesseret i at deltage, ønsker at tilmelde dig, eller bare høre mere så kontakt Merete Worsøe hos Mindbiz på telefon 7026 9050 eller mail: mw@mindbiz.dk.
Næste møde i Favrskov Netværket er torsdag d. 7. april hvor vi får besøg af Johannes Simonsen, statsautoriseret revisor og partner i Kvist & Jensen. Johannes vil fortælle om muligheder og faldgruber med hensyn til skat og moms og derefter bliver det muligt at tage fat i forskellige dilemmaer og problemstillinger i ’Mads og Monopolet’.
Program: 7.30-8.00: Drop-in networking og rundstykker 8.00- 8.10: Velkomst og præsentationsrunde 8.10-8.40: Oplæg ved Johannes Simonsen, Kvist & Jensen 8.40-9.00: Pause 9.00-9.50: Mads og Monopolet 9.50-10.00: Afrunding
Favrskov Netværket er et netværk for alle interesserede ledere, mellemledere og selvstændige erhvervsdrivende fra alle brancher tilknyttet Favrskov Kommune. Netværket mødes den første torsdag i hver måned med networking og rundstykker fra kl. 7.30 og programstart kl. 8.00. Mødestedet er Favrskov Erhvervscenter, Bogøvej 15 i Hinnerup.
Deltagelse i netværket er gratis for medlemmer af Favrskov Erhvervsråd og det er muligt for ikke-medlemmer at købe et klippekort med 6 klip/mødegange for 500 kr. Favrskov Netværket indgår i Interreg programmet ScanKomp
Du er meget velkommen til at kontakte Hanne Nissen på tlf. 60176019 eller hanne@favrskoverhverv.dk hvis du har spørgsmål eller forslag til netværket.
|