Favrskoverhverv - Nyhedsbrevs arkiv - Nye aktiviteter januar 2012

Nye aktiviteter januar 2012

 

 

Møder og aktiviteter i Favrskov ErhvervsrådFavrskov Erhvervsråd tilbyder en række aktiviteter i starten af februar måned, som vi gerne vil gøre opmærksom på! 

 

Til de af læserne der endnu ikke er medlemmer af Favrskov Erhvervsråd kan vi gøre opmærksom på at det nye foreningsår igen vil være fyldt af spændende og vækstskabende aktiviteter, som din virksomhed også kan være deltager i. Som medlem opnår du en lang række fordele og kortere veje til vækst. hvis du vil vide mere om medlemskab af Favrskov Erhvervsråd kan du booke et møde på dan@favrskoverhverv.dk og du kan læse mere på hjemmesiden her!

 

God weekend!

 

 


Erhvervslivet og Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017

Seminar med Erhverv Aarhus

Aarhus 2017Favrskov Kommune er een af de 19 midtjyske kommuner, der bakker op om Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017.
Der arbejdes ihærdigt for at Region Midtjylland skal blive europæisk kulturhovedstad i 2017. I Aarhus er der gennem de seneste måneder sat gang i en række ”klynger” af primært erhvervsfolk - i alt ca. 60 personer fra forskellige grene af erhvervsliv, organisationer og enkelte kulturinstitutioner deltager i dette. Klyngerne har ikke haft kommissorium eller konkret dagsorden, men har arbejdet ud fra interesse og hvor man kunne se en mulighed for at komme med input og ideer. Der er et meget stort ønske fra disse klynger om at involvere virksomheder i hele Region Midtjylland.

Næste aktivitet i projektet er et er et arrangement, som afvikles Torsdag den 2. Februar kl. 16-21 hos Sydbank, Store Torv, Aarhus. Her vil også virksomhedsledere fra Favrskov være mere end velkomne.

Du skal tilmelde dig hos Erhverv Aarhus på mail mail@erhvervaarhus.dk

Download invitationen her!


Europaministeren besøger Favrskov – EU under dansk formandskab

Europaminister Nicolai Wammen besøger FavrskovDanmark har overtaget formandskabet for et EU i krise. En række af de europæiske økonomier er svagere end nogensinde før, og udsigterne til vækst og udviklingen på både det hjemlige marked og en lang række af de traditionelle nærmarkeder er svært at få øje på.

Kom og hør Europaminister Nicolai Wammens bud på tingenes tilstand, og på hvordan Danmark under EU-formandskabet forventer at kunne påvirke et samlet Europa i den rigtige retning. Som tidligere borgmester i Aarhus Kommune vil Nicolai Wammen også kunne give tingene et lokalt Østjysk perspektiv, og vi lægger op til en ivrig spørgelyst og debat med deltagerne.

Favrskov Erhvervsråd inviterer sammen med Socialdemokraterne i Favrskov til debat-seminar mandag d. 6. februar kl. 15.30 til kl. ca. 17.00.

Program for seminaret:
• Velkomst v. Rektor for Favrskov Gymnasium Jørgen Christiansen ”Favrskov Gymnasium i Europa”
• Debat oplæg v. Europaminister Nicolai Wammen ”EU under dansk formandskab”
• Spørgsmål og debat

Debat-seminaret om EU under dansk formandskab finder sted på Favrskov Gymnasium, Ellemosevej 30, 8370 Hadsten.

Du kan downloade annoncen for arrangementet her!

Deltagelse er gratis men tilmelding er nødvendig. Tilmelding til Favrskov Erhvervsråd på mail: dan@favrskoverhverv.dk senest fredag d. 3. februar.



VestasEn Håndsrækning til de fyrede Vestas-medarbejdere

I samarbejde med Vestas People & Culture afdeling har vi lovet at bringe nedenstående meddelelse og opfordring til en håndsrækning til de fyrede vestasmedarbejdere i vores område. Vi ser samtidigt en oplagt mulighed for at din virksomhed, som måske er i vækst, kan få gavn af at tilbyde en højt kvalificeret tidligere Vestas-medarbejder en position i netop din virksomhed.

 

 

Som det sikkert er dig bekendt, er vi i øjeblikket midt i en afskedigelsesrunde i Vestas. Vi er derfor i en proces, hvor vi ønsker at hjælpe vores opsagte medarbejdere videre på bedste vis. Der er nedsat en projektgruppe som er ansvarlig for at understøtte dette.

Vi har i den forbindelse etableret en ekstern hjemmeside kun tilgængelig for afskedigede Vestas medarbejdere - www.careerlink.dk som lanceres 1. februar. Hjemmesiden fokuserer på forskellige tiltag med henblik på at støtte vores opsagte medarbejdere i en tid, hvor de leder efter nye udfordringer. En del af denne hjemmeside vil være en ekstern jobbank, hvor I som virksomhed har mulighed for at sende os konkrete stillingsopslag eller give udtryk for, hvilke profiler I søger at ansætte. 

Dette link er til en open position template, som vi beder jer udfylde og returnere til careerlink@vestas.com. Det vil være en stor hjælp, hvis du vil videreformidle denne mail til relevante personer såfremt denne mail ikke er relevant for dig.

Har du spørgsmål er du velkommen til at henvende dig til undertegnede.

På forhånd tak for jeres imødekommenhed – vi håber på et godt samarbejde.

Trine Larsen
Specialist
International Mobility Development / People & Culture

Vestas Wind Systems A/S
T +45 9730 8156
M +45 2256 7734
trila@vestas.com
http://www.vestas.com

 

 


Favrskov Netværket

Favrskov NetværketNæste møde i Favrskov Netværket finder sted torsdag d. 2. februar på Favrskov Erhvervscenter. Her vil Ruben Stæhr Pedersen, statsautoriseret revisor fra Kvist og Jensen, indvie os i nye regler inden for skat og regnskab.

Du er meget velkommen til at kontakte Hanne Nissen på tlf. 60 17 60 19 eller hanne@favrskoverhverv.dk, hvis du har spørgsmål eller forslag til netværket.

Favrskov Netværket er et netværk for alle interesserede ledere, mellemledere og selvstændige erhvervsdrivende fra alle brancher tilknyttet Favrskov Kommune. Netværket mødes den første torsdag i hver måned med networking og rundstykker fra kl. 7.30 og programstart kl. 8.00. Mødestedet er Favrskov Erhvervscenter, Bogøvej 15 i Hinnerup.

Deltagelse i netværket er gratis for medlemmer af Favrskov Erhvervsråd og det er muligt for ikke-medlemmer at købe et klippekort med 6 klip/mødegange for 500 kr.

Favrskov Netværket indgår i Interreg-programmet SkanKomp
SkanKomp_logo.jpg


Erhvervschef Dan Skovgaard | Bogøvej 15, 8382 Hinnerup | CVR : 30211480 | Tlf.: 86 96 77 11 - Mobil.: 21 48 10 34 | dan@favrskoverhverv.dk