Oktober 2010

Spændende start på efteråret med 2 sociale medlemsarrangementer

Høstfest.jpgHøst- og Superliga arrangementerne indledte efteråret, og var begge sucesser, der helt sikkert er værd at gentage ved en senere lejlighed! Da det var lidt af et eksperiment at afholde ikke-faglige medlemsaktiviteter, var vi naturligvis meget spændte på, hvordan erhvervsrådets medlemmer ville tage imod den type tilbud. Vi kan konstatere at i alt mellem 50 og 60 mennesker deltog i de to arrangementer, og alle virkede glade og tilfredse! Vi er blevet opfordret til at gøre det igen!

 

Fokusgruppemøder med medlemmer 

Siden sidste nyhedsbrev har vi gennemført det første af to fokusgruppe dialogmøder med deltagelse af medlemmer og Erhvervsrådets bestyrelse. Møderne har til formål at give Bestyrelsen sparring og input til det løbende arbejde med at udvikle Erhvervsrådets strategi og tilbud til medlemmer. Et konkret input fra en deltager på første møde er allerede blevet ført ud i livet, nemlig at gøre vores WEB-forside mere overskuelig og vækst-fokuseret (læs mere om dette senere). Efter gennemførelsen af det sidste møde tirsdag d. 2. november vil bestyrelsen samle de mange input op og koble dem sammen med vores strategi-sceance i december måned.  

 

Stort oplevelsesøkonomiprojekt til kr. 1,1 mill

Vi har også den store glæde at kunne offentliggøre, at Favrskov Erhvervsråd, med Hanne Nissen som projekttovholder, sammen med et samarbejdskonsortie bestående af de 7 stærke østjyske erhvervskommuner (Business Region Aarhus), Arkitektskolen, Kulturnatten og Væksthus Midtjylland har fået bevilliget kr. 1,1 mill til et nyt oplevelsesøkonomiprojekt. Projektet er bevilliget af Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi under Kulturministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Projektet løber over 1½ år og har allerede 12 interesserede virksomheder tilknyttet! 

 

Du kan i dette nummer af nyhedsbrevet læse mere om:

  • Redesign af hjemmesiden
  • Suppleant træder ind i Favrskov Erhvervsråds Bestyrelse
  • Fyraftensmøde: Billigere komponenter og værktøjer til produktionen
  • Temamøde: Fra god til vindervirksomhed - Den professionelle bestyrelse
  • Spændende tilbud til eksportvirksomheder med fokus på vækst
  • Nyt kontant tilskudsprogram for virksomheder i sektoren bolig og beklædning
  • Tilbud om erhvervsjuridisk dialog med Erhvervsrådets praktikant
  • Grundlæggende lederuddannelse

 

  


Redesign af hjemmesiden

Ikonelementer.jpgFavrskov Erhvervsråds hjemmeside www.favrskoverhverv.dk har fået et nyt forsidedesign. I stedet for en meget lang og teksttung venstre kolonne med oplistning af vores aktivitetstilbud er der nu 3 store billedikoner, der hver især linker til et underområde. Overskrifterne er "Møder og aktiviteter", "Favrskov Netværket" og "Gratis Erhvervsservice". Vi har altså ikke fjernet indhold, men blot pakket det sammen på undersider så overskueligheden på forsiden er øget!  Vi har endvidere ændret højre kolonne således at nyhedsbrevs-tilmeldingen er kommet op og at vores KPI´er er blevet fremhævet.
 
Endeligt men ikke uvæsentligt er vores medlemsdatabase blevet udstyret med et længe ønsket tekst- og billedfelt, hvor den enkelte virksomhed kan tilføje en virksomhedsbeskrivelse med egne ord. Den kan være på max 1.000 anslag, svarende til en ½ A4-side, og kan hjælpe medlemmerne til at blive mere synlige overfor andre virksomheder, potentielle kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere. Ligeledes kan virksomheder få lagt et logo i JPEG format på. Er I interesserede i dette, vil vi bede jer sende en beskrivelse af jeres virksomhed/kompetencer på mail: hanne@favrskoverhverv.dk og vi vil herefter sørge for at det bliver tilføjet jeres eksisterende virksomhedsprofil på Favrskov Erhvervsråds hjemmeside.
 


Suppleant træder ind i Favrskov Erhvervsråds Bestyrelse

kent_h_jeppesen.jpgGrundet ophør med egen virksomhed har Steen C. Andersen valgt at trække sig fra bestyrelsesarbejdet i Favrskov Erhvervsråd. Steen har været med og støttet op om arbejdet siden erhvervsrådets etablering, og vi vil på vegne af både personalet i erhvervsrådet og Bestyrelsen sige Steen mange tak for indsatsen!

Ny i Bestyrelsen er suppleant Kent H. Jeppesen, Direktør i Dansk Computer Center i Søften. Kent kan træffes på khj@dcc.dk eller tlf. 8764 0662


Fyraftensmøde: Billigere komponenter og værktøjer til produktionen

Producteers.jpgFå ny inspiration omkring komponenter eller værktøjsfremstilling i Kina. Hør hvordan en lokal virksomhed kan hjælpe din virksomhed og hør også om deres “hands-on” erfaringer med egen etablering af WFOTE i Shanghai.

Onsdag d. 3. november kl. 17.30 til ca. 19.00 hos Favrskov Erhvervsråd, Bogøvej 15, 8382 Hinnerup.

Der er sikkert en række virksomheder, som gerne ville udnytte de prismæssige fordele der er ved at udvikle og indkøbe produktionsdele, værktøjer eller produkter i Kina. Din virksomhed har måske ikke de fornødne ressourcer eller fokus på det, og derfor kunne du vælge at benytte dig af en samarbejdspartner til at bl.a.:

  • indkøbe produkter eller dele, som svarer til de dele eller produkter, som din virksomhed fremstiller eller indkøber i dag
  • få sparring til udvikling eller tilpasning af ovennævnte, så disse bliver endnu billigere at producere i Kina
  • få hjælp til udvælgelse og etablering af direkte kontakt til kinesiske leverandører via kinesiske medarbejdere og netværk

Hør indlæg ved Hadsten-virksomheden Producteers, Anne Mette Solvang og Holger Krogsgaard, der selv har etableret en WFOTE (Wholly Foreign Owned Trading Enterprise) d.v.s. en selskabsform, der må importere/eksportere varer og serviceydelser i Shanghai i 2009. Producteers vil fortælle om deres egen etablering og udfordringer de har mødt, samt fortælle om de fordele der kan være for en dansk produktionsvirksomhed i at samarbejde med en virksomhed som deres.

 

Det er gratis at deltage for medlemmer af Favrskov Erhvervsråd. Ikke-medlemmer kan deltage for kr. 250,-. Tilmelding er nødvendig på telefon 86967711 eller på mail dan@favrskoverhverv.dk


Temamøde: Fra god til vindervirksomhed - Den professionelle bestyrelse

mikael_vest.jpgTag med på en rejse ind i den professionelle bestyrelses verden!

Det er ikke det at have en bestyrelse – det er måden at drive bestyrelsen på, der er med til at gøre virksomheden til en vindervirksomhed.
Ambitiøse virksomheder ved, at de kan blive bedre og at ingen er perfekt – det gælder også for bestyrelsesarbejdet. For dem er det væsentligste i deres bestyrelsesarbejde at udvikle, udføre og udrette.

Mød strategisk rådgiver og professionelt bestyrelsesmedlem Mikael Vest – en af Danmarks mest efterspurgte inspiratorer indenfor bestyrelsesarbejde, strategi og god selskabsledelse.

Tænk bestyrelsesarbejde på en helt ny måde
Foredraget bygger på en lang række erfaringer med konkrete bestyrelsesopgaver og de store styrker og muligheder, der er i at tænke bestyrelsesarbejdet på en helt ny måde.
Foredragsholdernes Mikael Vest har sin daglige gang i Vinderstrategi A/S, som har fokus på udbredelse og udvikling af professionelle bestyrelser og de mener det alvorligt når udtrykket “professionel bestyrelse” anvendes. I medierne har udtrykket “professionelt bestyrelsesmedlem” i stigende grad vundet indpas blandt erhvervsledere og blandt erhvervsfolk som stiller sig til rådighed i danske virksomheders bestyrelser.

Til trods for at det er blevet et naturligt ordvalg er der kun få som har konkrete bud på hvad det indebærer. Vinderstrategi A/S har et klart bud på det og på rejsen vil du bl.a. får svar på spørgsmålene:

• Hvad er en bestyrelse - hvad skal der til for at vi kalde den ”professionel”?
• Hvordan sammensætter vi den rigtige bestyrelse?
• Hvad er bestyrelsens vigtigste opgaver?
• Hvordan tager bestyrelsen ansvar for det strategiske arbejde?
• Hvilke værktøjer styrker bestyrelsens rolle som værdiskaber?
• Hvad er de fem stærkeste argumenter for etablering af en professionel bestyrelse?

Du kan læse meget mere her: www.vinderstrategi.dk

Mødet finder sted på Radius Møbler i Hadbjerg, Tolsagervej 9, tirsdag d. 30. november, kl. 17.00 til ca. 20.00.

Det er gratis at deltage for medlemmer af Favrskov Erhvervsråd. Ikke-medlemmer kan deltage for kr. 250,-. Tilmelding er nødvendig på telefon 86967711 eller på mail dan@favrskoverhverv.dk


Spændende tilbud til eksportvirksomheder med fokus på vækst

Vitus_Logo.jpgKickstart din eksport med Vitus -Eksportrådets program for små og mellemstore virksomheder

 

Eksportrådet har søsat et nyt eksportprogram til virksomheder, der kan og vil ekspandere globalt og som har et særligt internationalt vækstpotentiale. Programmet hjælper hvert halve år 10 udvalgte virksomheder med at sætte fokus på ét nyt marked med målsætningen om at kickstarte eksporten, hurtigt og effektivt, ved allerede at skabe salg indenfor de første 9 måneder.

Programmet er et intensivt forløb, hvor hver virksomhed får tilknyttet deres egen eksportrådgiver fra Eksportrådet, som er bosiddende på det pågældende marked. Sammen med eksportrådgiverne deltager virksomhederne indledende i en række workshops med internationalt anerkendte eksperter, for at udvikle en solid eksportstrategi strategi samt markedsføringsplan. Herefter fortsætter samarbejdet mellem virksomhed og eksportrådgiver ved en klar eksekvering af målsætning og strategi på det valgte marked.

Læs mere her eller på Udenrigsministeriets hjemmeside!


Nyt kontant tilskudsprogram for virksomheder i sektoren bolig og beklædning

Innonetlifestyle.jpgInnovationsnetværket Livsstil - Bolig & Beklædning tilbyder virksomheder indenfor dette segment at ansøge et kontant tilskud til et vækstprojekt med en ekstern tilknyttet konsulent. Der kan ansøges op til kr. 135.000,- !!

Innovationsnetværket er støttet af Region Midtjylland og EU´s Regionalfond, og opererer på samme vilkår som det velkendte VækstMidt program under Væksthus Midtjylland. Vilkårende for ansøgere er derfor de samme d.v.s. at man skal være en SMV-virksomhed med eksportpotentiale.

Der er ingen begrænsninger på hvad vækstprojekterne må omhandle, men der er krav om at tilskudet skal gå til en ekstern konsulent!

Læs mere om programmet her!

Du er også velkommen til at kontakte Erhvervsrådet for yderligere oplysninger!


Tilbud om erhvervsjuridisk dialog med Erhvervsrådets praktikant

FavrskovErhverv6_farver.jpgFavrskov Erhvervsråd har i disse måneder fornøjelsen af at have en praktikant fra Handels Højskolen i Århus tilknyttet. Renee Friis Schmidt ønsker at komme i kontakt med virksomheder, hvor hun kan afprøve sin faglige viden indenfor interessefeltet erhvervsjura.

 

Download kontaktblad her!

 

 

 

 

 


Grundlæggende Leder Uddannelse afholdes lokalt i Favrskov denne vinter

GLU.jpgØnsker du at få større ledelsesfaglig baggrund, så er Den Grundlæggende Leder Uddannelse en god mulighed for dig.

Forløbet afholdes lokalt i samarbejde mellem Favrskov Erhvervsråd og TRADIUM som dagundervisning fra den 30.november 2010 over 13 tirsdage.

Uddannelsen er relevant for såvel nye som erfarne ledere, uden en ledelsesteoretisk baggrund.
Den Grundlæggende Lederuddannelse er kompetencegivende i forhold til offentlig videreuddannelse.
Der ydes offentlig støtte til uddannelsen, hvilket betyder, at du kun skal betale et mindre deltagergebyr. Der er samtidig mulighed for VEU godtgørelse.

 

Overskrifter i uddannelsen er: Medarbejderinvolvering i ledelse, Mødeledelse, Konflikthåndtering som ledelsesværktøj, Kommunikation som ledelsesværktøj og Ledelse og samarbejde.

 

Sted

Kurset afholdes på Favrskov Erhvervscenter, Bogøvej 15, 8382 Hinnerup

 

Pris

Deltagerbetaling kr. 2.262,- (incl. Materialer på alle kursusdagene)

VEU-godtgørelse kr. 752,- pr. hele kursusdag. (Jfr. gældende regler for deltagere i VEU målgruppen)
Valgfrie tilkøb
Forplejning kr. 100,- pr. kursusdag
DISK eller Thomas Profilanalyse kr. 2.200,-

Der tages forbehold for takstændringer samt ændringer i love og bekendtgørelser fra 2011.

En uddybende kursusbeskrivelse er under udarbejdelse!

 

Hvis du i stedet har interesse i merkonomfaget ”Ledelse” á 55 lektioner, afholdt som dagundervisning, én ugentlig dag hen over vinteren, er dette en mulighed på Erhvervsakademiet Dania i Randers.

Tilmelding og yderligere oplysninger
Uddannelseskonsulent Maria Barnung på TRADIUM tlf.: 29262547 mail: mba@tradium.dk eller
Favrskov Erhvervsråd: Hanne Nissen tlf.: 60176019 mail: hanne@favrskoverhverv.dk


Erhvervschef Dan Skovgaard | Bogøvej 15, 8382 Hinnerup | CVR : 30211480 | Tlf.: 86 96 77 11 - Mobil.: 21 48 10 34 | dan@favrskoverhverv.dk