Favrskoverhverv - Væksthus Midtjylland - Oversigt over regionale tilskudsprogrammer

Oversigt over regionale tilskudsprogrammer

Alle aktuelle tilskudsprogrammer udbudt gennem Væksthus Midtjylland kan findes på portalen iMidt.
 
iMidt hjemmeside
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

STARTmidt Accelerator
STARTmidt Accelerator er et program, der gennem specialiseret rådgivning og forskellige andre tilbud sigter mod at skabe et solidt fundamentet for vækst hos de iværksættere, der både har vækstambitioner og vækstpotentiale. Programmets hovedaktiviteter er STARTpakken og VÆKSTpakken, der tilbyder målgruppen tilskud til køb af specialiseret rådgivning for op til 40.000 kr. Desuden indeholder programmet en lang række kollektive forløb for iværksættere med ambitioner og potentiale til vækst.
www.STARTmidt.dk

VÆKSTmidt Accelerator
VÆKSTmidt Accelerator er et virksomhedsudviklingsprogram målrettet virksomheder med vækstpotentiale. Programmet kobler virksomheder med viden og kapitalressourcertil afdækning, løsning og finansiering af vækstudfordringer. Programmets hovedaktivitet er rådgivningspakker til køb af specialiseret rådgivning samt målrettede kompetenceudviklings- og netværksforløb, der skal forberede innovative virksomheder til hurtig vækst på internationale markeder.
www.VÆKSTmidtaccelerator.dk

INVESTORmidt
INVESTORmidt har til formål at lette adgangen til risikovillig kapital for iværksættere. Via tilknytning af kapitalcoaches til iværksætterne skal INVESTORmidt medvirke til at udvikle iværksætteres kompetencer og viden omkring tiltrækning af risikovillig kapital – og de udfordringer og muligheder der opstår i den forbindelse. Endvidere byder INVESTORmidt på adgang til business angels netværk og mulighed for at deltage i masterclasses, seminarer, temamøder, springboards mv.
www.INVESTORmidt.dk

KLYNGEmidt
KLYNGEmidt har til formål at skabe vækst ift. bl.a. indtjening, innovation, eksport mv. via forretningsbaserede netværk. Virksomheder med vækstambitioner tilbydes at deltage i forretningsbaseret netværkssamarbejde, som har til formål at skabe forretningsmæssig vækst i de deltagende virksomheder. Der er via KLYNGEmidt udpeget en række netværksmæglere, som kan hjælpe virksomhederne med at vurdere mulighederne for at skabe forretningsbaserede netværk.
www.KLYNGEmidt.dk

CleanTEKmidt
CleanTEKmidt er en støtteordning i form af økonomisk tilskud til ekstern konsulentbistand til små og mellemstore virksomheder til udvikling af teknologi og teknologiske produkter indenfor energi- og miljøområdet. Støtten kan anvendes til ekstern rådgivning til produktudvikling frem mod en kommercialisering indenfor Energi- og Miljøteknologi.
www.CleanTEKmidt.dk

FØDEVAREmidt
FØDEVAREmidt er et virksomhedsudviklingsprogram – særligt rettet mod fødevarevirksomheder, som har til formål at øge innovationskompetencerne i de små og mellemstore fødevarevirksomheder, via rådgivning og nye rådgivningskoncepter.
www.FØDEVAREmidt.dk

 

 

Kapital Gennem Rådgivning

Væksthus Midtjylland tilbyder i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen en mulighed for at få gennemgået et kapitalcoachforløb, der skal støtte virksomheder i at skaffe kapital. Derudover kan virksomheder få foretaget et finansieringstjek, hvor formålet er at optimere virksomhedens finansiering.

 

Kapitalcoach
For at realisere din virksomheds vækststrategi, har din virksomhed typisk brug for kapitaltilførsel. Det handler ikke kun om penge, men i høj grad om at være indstillet på en udvidelse af ejerkredsen med nye partnere. Kapitalcoach giver assistance til at fremskaffe kapital til virksomheder, som er parate til kapitaludvidelse. Dette foregår ved hjælp af et kapitalcoachforløb hvor igennem der også kan ydes tilskud til udvalgte virksomheder.

Finansieringstjek
Mange virksomheder overser muligheder for at optimere deres finansielle situation ved at lade en ekspert gennemgå virksomhedens aktuelle finansiering. Væksthus Midtjylland tilbyder Finansieringstjek foretaget af en finansieringsrådgiver, som kan føre til tilskud til udvalgte virksomheder.

 

Produktblade og ansøgningsskemaer findes her!

 

Kontakt Erhvervsrådet for mere information.

 



 

 

Erhvervschef Dan Skovgaard | Bogøvej 15, 8382 Hinnerup | CVR : 30211480 | Tlf.: 86 96 77 11 - Mobil.: 21 48 10 34 | dan@favrskoverhverv.dk