September 2010

Tid til planlægning af efterårets arrangements- og kursuskalender

September.jpgMed september tager vi hul på efterårskalenderen hvad angår arrangementer og kurser i regi af Erhvervsrådet. Vi har igen i denne omgang en lang række spændende aktiviteter at tilbyde til medlemmer og andre interesserede virksomheder.

 

Erhvervsrådet har siden sidste nyhedsbrev haft en del medieomtale i forbindelse med to mærkesager.

 

I første omgang var Erhvervsrådet fremme med et rationaliseringsforslag til Byrådet, da det kom frem, at erhvervsservicen i kommunen stod til at blive kraftigt beskåret med 20% af budgettet i sparekataloget. Dette ville ramme både erhvervsrådet og iværksættercentret meget hårdt, og forringe erhvervsservicen markant. Helt i ånd med sparekatalogets tekst lagde formandskabet i Favrskov Erhvervsråd op til et tættere driftssamarbejde mellem de to organisationer, således at iværksættere fremover skulle serviceres fra erhvervsrådet. Da spareforslaget et par dage efter blev taget af bordet igen trak vi også vores forslag tilbage. Der er således nu ingen planer om at sammenlægge driften af de to organisationer, og virksomheder og iværksættere vil fortsat kunne få den sædvanlige fremragende erhvervsservice ved henvendelse på de to kontorer.  

 

soeften_motorvej_luft.jpgI anden omgang var Erhvervsrådet sammen med MC Emballage i Søften vært for et meget flot besøgt debat arrangement, hvor vores kommunes tilkobling, eller rettere manglende tilkobling til Djurslandsmotorvejen blev flittigt debatteret af virksomheder, private borgere, Vejdirektoratet, lokale politikere og embedsmænd. Uden at der kunne gives konkrete løfter blev der på mødet sat forventning op om, at der vil foregå et politisk arbejde for at skabe opbakning i Transportministeriet for en tillægslov, der giver os ramper eller anden direkte adgang til Djurslandsmotorvejen. Allerede et par dage efter ved den officielle åbning af motorvejsprojektet kunne vores Borgmester Nils Borring markere vores holdning overfor Transportminister Hans Christian Schmidt. Vi vil følge op på sagen med en fortsat markant holdning til, at der hurtigst muligt skal etableres forbindelse fra Søften til Djurslandsmotorvejen.  

 

Du kan i dette nummer af nyhedsbrevet læse om:

  • Erhvervsrådet opruster med fastansættelse af konsulent
  • Høstarrangement med musik, vinsmagning og spisning (Eksklusivt for medlemmer af Favrskov Erhvervsråd!)
  • Sejltur med Hjejlen og Superliga fodbold på Silkeborg Stadion (Eksklusivt for medlemmer af Favrskov Erhvervsråd!)
  • Favrskov Netværket starter ny sæson
  • Kursus i førstehjælp
  • Temadage: Sygefraværspolitik
  • International Community is now ready with this fall’s first morning seminar
  • Konference: Kreativitet skaber vækst
  • Favrskov Festivalen - Gratis musikarrangementer på virksomheder!

 


Erhvervsrådet opruster med fastansættelse af konsulent!

Hanne-web.gifPr. 1. september er Hanne Nissen fastansat som konsulent på Erhvervsrådet. Hanne skal arbejde med Favrskov Netværket, projekter, medlemsaktiviteter og den generelle erhvervsservice.

Hanne, der netop har overstået afsluttende eksamen på Aarhus Universitet med speciale i "oplevelsesøkonomi", har gennem de sidste halvandet år arbejdet som studiemedarbejder på kontoret, men er nu blevet en fast del af staben. Tag godt imod Hanne, når I møder hende i forbindelse med vores aktiviteter!

 

 

Høstarrangement med musik, vinsmagning og spisning (OBS Eksklusivt for medlemmer af Favrskov Erhvervsråd!)

 

Wildersweb.jpgMandag d. 27. september kl. 18.30 er der lagt op til en social og hyggelig medlemsaften, hvor vi for en gang skyld ikke skal høre på faglige input men på skøn musik, samtidigt med at vi skal smage på fantastiske vine fra Con a´more Vinimport og nyde lidt godt at spise fra Tennegaardens Køkken.

 

Arrangementet foregår hos Con´a more, Møllevej 19, 8382 Hinnerup.

Musikken leveres af et fabelagtigt orkester fra "Guds eget land". The Wilders er et internationalt anerkendt "String Band" fra Kansas City, Missouri - som vi i den grad glæder os til at byde velkommen. De fire garvede og dybt musikalske folk i bandet blander egne sange med klassisk "Honky-Tonk" og "Old Time Country" af ypperste karat. Omend bandet ikke er så store i Danmark er de kendte i vores nabolande og meget store i USA. Dette er Wilders Country´s første besøg i Danmark.

Deltagelse koster kun 150,- og inkluderer både musik, spisning og vinsmagning! Tilmelding forgår på telefon 60176019 eller mail hanne@favrskoverhverv.dk


Kom på banen i Silkeborg søndag d. 3. oktober - Sejltur med Hjejlen og Superliga fodbold på Silkeborg Stadion (OBS Eksklusivt for medlemmer af Favrskov Erhvervsråd!)

SIF.jpgSilkeborg IF og Favrskov Erhvervsråd har fornøjelsen af at invitere medlemmer af Favrskov Erhvervsråd til arrangement i Silkeborg søndag d. 3. oktober – startende med en bådtur på Silkeborg Søerne og efterfølgende Superliga fodbold

Vi vil på bådturen fortælle lidt om Silkeborg IF. Du kan ikke blot opleve Superliga fodbold fra første parket, men også få et indblik i det attraktive erhvervsnetværk, som trives i Loungen. Vi vil samtidig benytte lejligheden til at fortælle om de muligheder, klubben tilbyder sine sponsorer, både i form af synlighed, kunde- og personalepleje og ikke mindst det uvurderlige netværk.

Program
Kl. 11.30 Vi mødes ved Hjejlekiosken på Havnen, Sejsvej 2, Silkeborg. Se mere på www.hjejlen.com
Kl. 11.40 Velkomst og introduktion til Loungen og erhvervsnetværket SIF in Business ved John Andersen
Kl. 11.55 En samarbejdspartners erfaring med Silkeborg IF
Kl. 14.00 Vi lægger til ved Indelukket og går til Stadion (10 min)
Kl. 14.15 Spisning i Business Loungen
Kl. 16.00 Silkeborg IF vs. SønderjyskE

Du kan downloade invitationen her

Tilmeld op til 2 personer pr. firma hos dan@favrskoverhverv.dk senest den 24. september. Arrangementet er gratis.

 

NB Bemærk at alle nye virksomheder, der tegner et medlemskab af Favrskov Erhvervsråd tilbydes en gratis VIP Superliga-pakke for to personer indeholdende spisning i Business Loungen og overværelsen af en Superligakamp på SIF hjemmebane! Men få den store pakke med sejltur og det sociale med i købet, og meld allerede nu din virksomhed ind i Favrskov Erhvervsråd !!


Favrskov Netværket starter ny sæson med nye tilbud og rammer

logo_favrskov-netvaerket3.jpgFavrskov Netværket startede ny sæson i den forgangne uge. Der er en række spændende ændringer i netværkets opbygning og rammer.

 

Netværket mødes fremover i Favrskov Erhvervscenter den første torsdag i hver måned med 'Drop-in networking' og rundstykker fra kl. 7.30 og programstart kl. 8.00.

 

Favrskov Netværket hører nu under Favrskov Erhvervsråd og dette betyder blandt andet, at netværket bliver tilført midler og kan tilbyde et endnu mere vedkommende program for dermed at skabe de optimale rammer for netværk blandt kommunens virksomheder. Blandt andet sættes der fokus på komptenceudvikling, så mød op og byd ind med hvilke områder I mener vi skal koncentrere os om i netværket.


Medlemmer af Favrskov Erhvervsråd deltager gratis og ikke-medlemmer kan købe et klippekort med 6 klip for kr. 500.


Ønsker du at blive skrevet på medlemslisten og modtage yderligere information om netværket, kan du sende en mail til Hanne Nissen: Hanne@favrskoverhverv.dk

 

Download vores brochure her!


Kursus i førstehjælp ved Beredskabsforbundet

 

Erhvervsrådet udbyder i samarbejde med Beredskabsstyrelsen et 6-timers kursus i førstehjælp.

Det handler om at kunne, turde og ville hjælpe mennesker i nød. Det gælder om at tage ansvar, før ulykken sker.

Kort sagt: Lær førstehjælp!

Beredskabsforbundet1.jpgAt yde førstehjælp betyder, at du gør en forskel. At du kan redde et liv. Ydes der ikke førstehjælp, mindskes chancerne for overlevelse uden alvorlige mén. At lære førstehjælp er enkelt, billigt og motiverende. Du skal blot bruge få timer på uddannelse. Herefter vil du være i stand til at gribe ind og redde liv.

Kurset foregår på Favrskov Erhvervscenter tirsdag d. 5. oktober kl. 18.00-21.30 og tirsdag d. 26. oktober kl. 18.00-21.30.

Du kan downloade en oversigt over kursets indhold her

Prisen er 500 kr. for medlemmer af Favrskov Erhvervsråd og ikke-medlemmer kan deltage for 700,-
Tilmelding til hanne@favrskoverhverv.dk senest onsdag d. 22. september

 


Temadage: Arbejdsfastholdelse og sygefraværspolitik – en gevinst for alle

 

20070508-Kernehus009.jpgTemadage for virksomhederne om sygefraværspolitik

Der er stor fokus på de mange fordele ved at fastholde syge medarbejde på arbejdspladsen.
• Medarbejderen øger sine muligheder for at beholde jobbet.
• Virksomheden forbedrer chancen for at fastholde gode og dygtige medarbejdere.

Et vigtigt led i arbejdsfastholdelse er, at virksomheden har en fastlagt og aktiv sygefraværspolitik. Det øger mulighederne for at fastholde de sygemeldte medarbejder. Samtidig udgør sygefraværspolitikken ”spillereglerne” for samarbejdet mellem den sygemeldte og virksomheden.

For at fremme det aktive arbejde med sygefraværspolitik i virksomhederne arrangerer Jobcenter Favrskov to temadage om emnet. Temadagene er sammenhængende.

Temadagene afvikles i InSide i Hammel på følgende dage:
• Torsdag den 14. oktober 2010 kl. 13.00 – 17.00
• Torsdag den 11. november 2010 kl. 9.00 – 12.00


Målgruppe for temadagene:
• Ledere, HR-folk, tillidsrepræsentanter m.m. fra virksomheder, der har et ønske om at udvikle virksomhedens sygefraværspolitik
• Virksomheder, der allerede har en sygefraværspolitik, og som ønsker at bruge den mere aktivt.
Temadagene henvender sig både til private og offentlige arbejdspladser.

Temadagene tager blandt andet fat på nedenstående emner:
• Fokus på håndtering af sygefravær – hvorfor?
• Sygefravær er ikke en privatsag.
• Hvad er sygefraværspolitik for noget? – Kontrol? – Omsorg? – Eller begge dele?
• Hvilken proces skal man igennem? – Hvem skal inddrages? – Hvad skal vi gøre?
• Hvad passer til min virksomhed?

Det er gratis at deltage i temadagene. Der er plads til 35 deltagere. Pladserne tildeles efter ”først til mølle”.


Tilmelding kan ske til jobkonsulent Lone Østergaard, tlf. 89 64 42 08, los@favrskov.dk eller teamleder Jens Erik Petersen, tlf. 89 64 42 05, jep@favrskov.dk

Arrangeret af Favrskov Jobcenter og Favrskov Erhversråd. Finansieret af LBR – Det Lokale Beskæftigelsesråd – i Favrskov Kommune. CABI – Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats – står for at afvikle de to temadage.


International Community is now ready with this fall’s first morning seminar

 

intcom_logo.jpgSeptember 21 from 8.00 to 10.00.

The morning seminar will take place at Früds Spisehus, Toldbodgade 6, 8000 Aarhus C.

The upcoming morning seminar focuses on the necessity of developing a global mindset in order to keep pace with, and profit from, the company’s internal internationalisation and the development in the global business environment. To the morning seminar we have invited Marianne Stordgaard who is completing her industrial PhD on the global mindset this month. Marianne will give us insight into how to incorporate and create values from the many international impulses managers are surrounded by.

Read more about the next morning seminar in invitation (download here) and sign up on our website here


Konference: Kreativitet skaber vækst

 

Pære1_web.jpgOplevelsesøkonomien og de kreative erhverv er i stor vækst disse år. Randers har sat de kreatives potentiale på dagsordnen og indbyder til konference.

Konferencen finder sted den 23. september i Kulturhuset i Randers.


 

Download invitationen her!

 


Favrskov Festivalen - Gratis musikarrangementer på virksomheder!

 

I perioden 1. til 10. oktober tilbyder Favrskov festivallen gratis musikarrangementer på virksomheder!
Favrskov Festivalen er et arrangement, der går ud på at sende amatørmusikere ud at optræde i foreninger, institutioner, firmaer og andre organisationer, der kunne tænke sig at arrangere musikalsk underholdning på et eller andet tidspunkt i Festival ugen.

Festivallen vil derfor bede dig overveje, om ikke din virksomhed kunne have fornøjelse af at arrangere et musikalsk arrangement af kortere eller længere varighed. Det må gerne være musik til middagspausen!

Men gør det hurtigt ! - der er ikke lang tid til, når den rigtige musik skal findes til det rigtige arrangement.

Fortæl os hvor og hvornår, hvilken aldersklasse/musiksmag og lidt om arrangementets karakter - kaffe -kage - spisning-fadøl osv.

Henvendelse til:

Kulturelt Samvirke Favrskov
Thorkild Petersen
Tlf. 86 987159
Mail thorkild@petersen.tdcadsl.dk


Erhvervschef Dan Skovgaard | Bogøvej 15, 8382 Hinnerup | CVR : 30211480 | Tlf.: 86 96 77 11 - Mobil.: 21 48 10 34 | dan@favrskoverhverv.dk