Vækstgrupper

Guldæg_lille.jpgFavskov Erhvervsråd tilbyder en række vækstgrupper til medlemmer af erhvervsrådet.

Filosofien med vores vækstgrupper er alle, at de skal bidrage positivt til virksomhedens udvikling og vækst, d.v.s. være værdiskabende!

Vækstgrupper er udviklingsforløb for virksomheder på tværs af brancher og på tværs af flere østjyske kommuner. Udviklingsforløbene har et overrodnet tema f.eks. Polen som nærmarked, innovation eller ledelse, og der ansættes professionelle tovholdere og undervisere til at styre forløbet. Vækstgrupperne mødes typisk 6 gange over et halvt år og arbejder i egen virksomhed med temaerne udfra de værktøjer deltagerne bliver klædt på med.

 

Det koster typisk mellem 10.000 og 15.000 kr. at deltage i en vækstgruppe.

Aktuelle vækstgrupper annonceres på hjemmesiden og via vores elektroniske nyhedsbrev. Du kan også altid kontakte erhvervsrådet og høre om aktuelle tilbud!

 

Specielt rettet mod iværksættere, d.v.s. virksomheder mellem 0. og 5. år er der også ofte tilbud om vækstgrupper med et indhold og en form, der specielt er rettet mod nystartede eller yngre virksomheder. Disse er prismæssigt noget billigere og forløbet er kortere. Bemærk at iværksættere er velkomne på de generelle virksomheds vækstgrupper også!


Aktuelle vækstgrupper for virksomheder:

 

 

  


 

Vækstgruppe forløb: Polen

Vækstgruppe PolenSkab vækst og merværdi i din virksomhed gennem satsning på Europas vækstmarked nr. 1.!

Deltag i et vækstgruppeforløb og skab planer og resultater for din virksomhed i et netværk med andre danske virksomheder, polske kontakter og erfarne rådgivere. Ved ønske om øget eksport, sourcing eller udflytning af produktion er Polen en oplagt og attraktiv mulighed.

Hvis du overvejer at eksportere til Polen og få del i et nærmarked i vækst, eller går du med tanker om sourcing til et lavtløns område I Europa er denne vækstgruppe sikkert noget for dig. Vækstgruppen er en nem og billig "pakkeløsning", der fører dig sikkert igennem et forløb, der kan give dig svar på dit potentiale på dette marked.

Vækstgruppen igangsættes i april måned 2012 og kører over ca. et halvt år. Vækstrgruppen er støttet af Væksthus Midtjylland og kører rent praktisk af Export Contact og Telling Consult.

Download en beskivelse af vækstgrupper her!

Der afholdes et informationsmøde om vækstgruppen hos Favrskov Erhvervsråd Torsdag d. 15 marts kl 14.00. Læs mere om mødet her!


Erhvervschef Dan Skovgaard | Bogøvej 15, 8382 Hinnerup | CVR : 30211480 | Tlf.: 86 96 77 11 - Mobil.: 21 48 10 34 | dan@favrskoverhverv.dk