Indlæser Begivenheder
  • Denne event er passeret.

Tema

Se ind bag facaden hos møbelvirksomheden Andersen Furniture sammen med Favrskov Erhvervsråds Bestyrelsesnetværk og inviterede virksomhedsledere. Oplev Jesper Staack Krab fra People & Perfomance med et oplæg om forandringsledelse i praksis. Dynamik, effektivitet og evne til øjeblikkelig omstilling i en hastig og foranderlig verden er altafgørende for at fastholde konkurrencekraften i alle typer virksomheder. I kampens hede er det essentielt løbende at justere, afstemme og formidle indbyrdes mål og forventninger mellem medarbejdere og ledelse. Mål og procedurer kan ændres fra dag til dag, men hvordan håndteres modstand blandt medarbejdere og ledere?

Alene for medlemmer af BESTYRELSES NETVÆRKET og inviterede virksomhedsledere fra Favrskov.

Program

Kl. 7.45 – 8.00 Ankomst og kaffe

Kl. 8.00 – 8.05 Velkomst v. erhvervskonsulent Jesper Sørensen, Favrskov Erhvervsråd

Kl. 8.05 – 8.15 Præsentation af ANDERSEN FURNITURE A/S v. Henrik Grosen, CFO & medejer

Kl. 8.15 – 9.00 Forandringsledelse – i praksis (1): Indlæg og workshop v. seniorkonsulent Jesper Staack Krab, People & Performance

Kl. 9.00 – 9.15 Pause og netværk

Kl. 9.15 – 9.50 Forandringsledelse – i praksis (2): Fortsat

Kl. 9.50 – 10.00 Afrunding v. erhvervskonsulent Jesper Sørensen, Favrskov Erhvervsråd

 

Seniorkonsulent Jesper Staack Krab fra People & Performance A/S er en efterspurgt coach og udviklingskonsulent, med baggrund som facilitator, proces- og udviklingskonsulent. Jesper har stor hands-on erfaring i at arbejde med strategiudvikling og forandringsledelse i alle typer virksomheder. Jesper vil fortælle om sit arbejde med forandringer i mange forskellige typer virksomheder og med det som afsæt facilitere en workshop.

  • Hvad er de typiske scenarier ved store forandringer?
  • Hvad gør du, hvis medarbejderne ikke har forståelse for forandringerne?
  • Hvordan skaber du motivation blandt dine medarbejdere og dig selv, hvis virksomheden skal i en ny retning?

På mødet får du mulighed for at arbejde i grupper, hvor du får chancen for at arbejde konkret med forandringer i din virksomhed og ud fra en lettilgængelig ramme for forandringsledelse. Alle opfordres derfor til at gøre sig tanker om en egen case, stor eller lille, hvor Jesper og øvrige deltagere vil udfordre og sparre med dig om den bedst mulige forandringsprocess.

 

Partnere

People & Performance

Andersen Furniture

Ansvarlig for arrangementet

Jesper Sørensen