TILMELDING NYHEDSBREV
[]
1 Step 1
TILMELDING NYHEDSBREV
Tilmeld dig nyhedsbreve fra Favrskov Erhvervsråd, og få nyheder direkte på email med en  årlig frekvens på 5 - 6 emails.
NavnDit fulde navn
De oplysninger, vi registrerer om dig, bliver behandlet strengt fortroligt. De vil ikke blive solgt eller videregivet til tredjemand.
Previous
Next

Gratis vejledning for iværksættere

Hos Favrskov Erhvervsråd kan du få uvildig og gratis vejledning og sparring om din iværksætter virksomheds udvikling og vækst, uanset om du er før-starter, iværksætter eller vækstiværksætter.

Vi formidler specialistvejledning og -rådgivning fra vores store netværk af eksterne samarbejdspartnere. Første skridt er et møde hos os, så vi sammen kan vurdere din plan og dine vækstmuligheder.
Hvis du ikke allerede har en forretningsplan og budget, kan du downloade det her:

Forretningsplan skabelon
Budgetværktøjer og modeller

Som iværksætter i Favrskov kan du få tilbud om at deltage i en række aktiviteter bl.a.:

  • Iværksætternetværk
  • FBI 2017 (Favrskovs Bedste iværksættere)
  • Vækst-iværksættere
Kontakt Steffen på 2513 4960

Det får du ud af et medlemsskab

Klik her

Iværksætter cases

  • Læs mere
    Udbygning af netværk - Attention Erhvervsrengøring ApS
    28. juni 2016
  • Læs mere
    En skarp forretningsmodel - InZentive ApS
    12. september 2016
  • Læs mere
    Mere end en almindelig whisky producent - Sall Whisky Distillery Aps
    14. marts 2017

Iværksættere siger om os

Jeg er så glad og taknemlig for den hjælp og håndsrækning, som Erhvervsrådet i Favrskov har givet mig.

Jeg er bl.a blevet tilknyttet en mentorordning, som giver mig mulighed for, at dele mine tanker og sparre omkring min forretning, med en super sej erfaren erhvervsmand.

Det udvikler både mig og min forretning. Jeg mærker virkelig, at Favrskov er en kommune, der vil deres iværksættere, og det synes jeg er helt fantastisk.

Winnie, Methmann Photography
Vi har været igennem en del strategiske overvejelser. Her har erhvervsrådet været en god sparring partner om strategi og praktiske forhold i lokalområdet.

Det har været en medvirkende faktor til den vækst vi sidenhen har oplevet lokalt og andet steds.

Aleks Nymand, Nymand Montage
Erhvervsrådet har givet mig netværk og gode input til min forretningsudvikling.
Susanne Alexandersen, Attention Erhvervsrengøring
Vi ansætter nye medarbejdere og udvider vores service. Vi sætter en ære i vores håndværk, og det er noget der både kan smages og mærkes.
Vi har fået god hjælp af Favrskov Erhvervsråd til at udvikle forretningen. Udover iværksættervejledning da vi var helt unge, har vi fået etableret et advisory board der hjælper med udvikling af vores forretning på strategisk niveau, og vi har fået gode kontakter til Væksthus Midtjylland, som vi har brugt.
Jon Ahrensbach, ejer og direktør, Skafferiet
Jeg er stolt over nomineringen og FBI2016 prisen, for det betyder, at nogen tror på, at det kan blive til et forretningseventyr. Det er vigtigt for iværksættere, og derfor er FBI og også erhvervsrådet en god idé, så vi kan få den rigtige opbakning
Niels Juul, Teknisk direktør Railmonitor
Vi er blevet taget rigtig godt i mod hos Favrskov Erhvervsråd med mange tilbud om hjælp. Lige fra deltagelse i iværksætter eventet FBI2016, hvor vi fik mange gode kontakter til hjælp med fødevaregodkendelse og eksponering af vores crowd funding kampagne. Det er fantastisk, at der lokalt findes nogen, der arbejder for vores succes
Snævar Njall Albertsson – medejer af Sall Whisky Distillery

FBI

Favrskovs Bedste Iværksættere

VI GENTAGER SUCCESEN

Sidste år startede vi en tradition, hvor vi hyldede iværksætteriet og kårede Favrskovs Bedste Iværksættere ved et stort arrangement, der kulminerede med pitch fra scenen fra finalisterne. Det blev en stor succes med mange deltagere og stor medieopmærksomhed – og kåring at to velfortjente vindere. Vi gentager succesen i år med et endnu større brag af en event hos LMO, Trigevej 20 i Søften.

Der er maksimalt plads til 100 deltagere, så vent ikke med at tilmelde dig.

I år kan man opleve:

  • Josefine Østerby, vækstiværksætter – “Historien bag succesen PLINTHIT”
  • Politisk duel om erhvervspolitik og iværksætteri v. spidskandidaterne til kommunalvalget i Favrskov d. 21. november 2017
  • Kenneth Larsen, Keystones og Sall Whiskey Distillery – “Crowd Funding”
  • Julie Daugaard, mediebureauet Carat – “Markedsføring”
  • Anders Mogensen, serieiværksætter – “Historien bag Gaest.com”
  • Professionel iværksætter jury
  • Kåring af årets iværksættere i Favrskov

Dato og tid:

Sæt allerede nu kryds i kalenderen d. 16/11 2017, til FBI 2017.

Målgruppe:

Vækstiværksættere
Iværksættere
Før-startere

Om Iværksætter netværket

Målgruppe:

  • Før-startere
  • Iværksættere
  • Vækstiværksættere

Bliv skarp til at drive forretning

Når du har besluttet dig for at drive egen virksomhed, har du en interesse i at udvikle din virksomhed, og der er områder som du skal have styr på:

Hvordan finder jeg kunder, hvad med bogføring, forsikring osv?

Iværksætternetværket hjælper dig til at pitche din virksomhed. Som iværksætter kan du med fordel arbejde strategisk med din virksomhed:

Hvad skal jeg fokusere på? Hvordan skal min prissætning og min markedsføring være?

Desuden træner du dig i at give din virksomhed en skarp profil, du får faglige input fra salgscoach osv, og du udveksler erfaring med andre iværksættere og udvider dit netværk. Genkendeligt? Så er Iværksætternetværket noget for dig.

Det er en forudsætning for din deltagelse, at du bestræber dig på at komme hver gang, og at du er aktiv på møderne.

Hvem er netværket relevant for?

På netværket deltager iværksættere med erfaring, som er ved at videreudvikle deres virksomhed, men også iværksættere, der knap nok er kommet i gang – alle kan lære af hinanden!

Aktiviteter består i netværksmøder, cafe og en stor event hvert efterår.

Netværket mødes fire gange årligt, herunder to klassiske netværksmøder, en iværksættercafe med 1-1 sparring fra revisor, A-kasse og andre rådgivere, og en stor event i uge 46, FBI 2016 – Favrskovs Bedste Iværksættere.

I iværksætternetværket finder du ”kolleger”

Som iværksætter har du stor gavn af at skabe netværk og nye kontakter, og udnytte værdifulde og vækstskabende muligheder i at videndele og samarbejde med andre virksomheder. Iværksætternetværket supplerer tilbuddet om iværksættervejledning. I netværket vil du møde ligesindede i et trygt miljø, hvor fokus er at blive bedre. Der er plads til engageret at fortælle om din virksomhed – MEN også til at fortælle om de udfordringer, du utvivlsom møder på din vej gennem iværksættertidens forskellige faser.

Tilmeld dig næste event i Iværksætternetværket:

Væksttjek for iværksættere

Forudsætninger for tilbuddet:

  • Et CVR nr., der er mindst 2 år og max. 5 år
  • Mindst omsat for DKR 100.000 i det seneste regnskabsår
  • Strategiske overvejelser om at skabe vækst
  • Max 10 ansatte i virksomheden
  • Du er medlem af Favrskov Erhvervsråd

En session sammen med erfarne rådgivere

Har du brug for:

  • Koncentreret sparring til at udvikle din virksomhed
  • Øge dit salg eller fokusere din indsats

Så er et Væksttjek måske noget for dig.

Væksttjek er en 1½-timers session sammen med et panel bestående af erfarne rådgivere, som gerne vil dele ud af deres erfaringer og hjælpe din virksomhed med at skabe vækst og udvikling.

Din virksomhed og den udfordring, du har udpeget, er i centrum.

Hvornår?

Der afholdes to-tre væksttjek for iværksættere årligt. Vi samler flere Væksttjek samme dag. Dit Væksttjek skal forberedes i god tid inden.

Vækst-iværksættere

En liga for sig

Vækst-iværksættere er i en liga for sig. Disse iværksættere opnår hurtig vækst, ansætter hurtigt medarbejdere og forretningsmodellen er skalérbar. Nogle opretter filialer, udbyder et franchisekoncept, eller har eksportpotentiale.

Udvidet sparring til vækst-iværksættere

Favrskov Erhvervsråd har et særligt fokus på vækst-iværksættere der tilbydes udvidet sparring, der kan omfatte sparring om finansiering, produktudvikling, jura, eksport el. lign. Sparringen er gratis, og vækst-iværksætteren vil ofte have adgang til specialiseret rådgivning og andre muligheder i iMidt-systemet.