Bliv SKARP til at drive forretning

Når du har besluttet dig for at drive egen virksomhed, har du en naturlig interesse i at udvikle den.
Derfor er der nogle områder, der er vigtige for dig at have styr på. Det kunne fx være, hvordan du finder nye kunder, håndterer dine regnskaber, forsikringer, prissætning og markedsføring.

Formålet med caféerne

Du får hjælp til at pitche din forretning og træning i at give din virksomhed en skarp profil.
Under møderne kan du få faglige input fra eksperter og udveksle erfaringer med andre iværksættere.
Som iværksætter har du stor gavn af at skabe netværk og nye kontakter.

Du vil møde ligesindede i et trygt miljø, hvor fokus er at blive bedre.
Der er plads til engageret at fortælle om din virksomhed – MEN også til at fortælle om de udfordringer,
du utvivlsomt møder på din vej gennem iværksættertidens forskellige faser.

Hvem er caféen relevant for?

På Iværksættercaféerne deltager iværksættere med erfaring, som er ved at videreudvikle deres virksomhed,
men også iværksættere, der knap nok er kommet i gang – alle kan lære af hinanden!
Du er meget velkommen til at deltage i flere møder – på den måde styrker du også dit eget netværk.

Iværksættercaféerne afholdes seks gange årligt, med 1-1 sparring fra revisor, advokat og andre rådgivere.

Tilmeldning

Find den næste Iværksættercafé under vores kommende arrangementer og tilmeld dig.

Har du brug for individuel sparring – læs mere her

Hold dig opdateret om IværksætterNyt – tilmeld dig nyhedsmailen her
Hold dig opdateret om Favrskov Erhvervsråd, få erhvervsnyt og invitationer til events – tilmeld dig nyhedsmailen her