På vej ud i verden – Help Care Company ApS

På vej ud i verden – Help Care Company ApS 2017-09-20T14:16:41+00:00

Project Description

Med produktet Eye Aid har Help Care Company videreudviklet på et produkt, som har til hensigt at rense og forebygge eskalering af øjenskader i industrien. Erhvervsrådet har sparret og hjulpet virksomheden et skridt videre, så eksportsalg ville blive et fokuspunkt fremadrettet.  

Baggrund

Help Care Company har udviklet et produkt til øjenskyldning til brug for industrivirksomheder, håndværksvirksomheder, daginstitutioner mm.  Produktet EYE AID er et perspektivrigt rensesystem, som renser og forebygger eskalering af øjenskader i.f.m. uheld/personskade i arbejdsmiljøer, især med kemiske produkter.  Produktet er på flere områder innovativt og banebrydende og finder anvendelse til akut skade-behandling.

Udfordringen

Help Care Company er en ung virksomhed der arbejder hårdt på at styrke tilgangen til markedet for sine nye produkter, herunder styrke sit eksportsalg. Ved kontakt til Favrskov Erhvervsråd er eksportmulighederne blevet drøftet, ligesom der er givet sparring om emner som markedskendskab gennem sociale medier, hjemmeside mm.  Uden stor eksporterfaring er det afgørende for Help Care Company at få den bedst mulige hjælp fra eksperter.

Løsning

Virksomheden har efter sparring med Erhvervsrådet fået kontakt til Væksthus Midtjyllands internationale platform, hvor de kan trække på eksperter. En privat konsulent er ligeledes blevet tilknyttet virksomheden med henblik på styrkelsen hele forretningen, herunder eksportsalget. Help Care Company har desuden deltaget i flere workshops om ”succes online” gennem Erhvervsrådet.

Resultat

Help Care Company gik målrettet i gang med nogle af de tiltag, dialogen med Favrskov Erhvervsråd, Væksthus Midtjylland og den private konsulent havde peget på. Der er nu sat en proces i gang, der skal klæde virksomheden og dens ledelse godt på til selv at realisere det potentiale, de nye produkter åbner for.

”Det har været fantastisk at blive inviteret indenfor hos Favrskov Erhvervsråd og få tilbudt sparring, kontakt til eksperter, workshops og meget andet. For os har det været en genvej til at komme i den retning med virksomheden, som vi ønsker”, siger Christina Ø. Frederiksen, direktør Help Care Company, Thorsø

Virksomhedens navn:

Help Care Company ApS

Hjemmeside:

http://www.helpcarecompany.com/

Beliggenhed by:

Thorsø

Antal ansatte:

5

Branche:

Innovativ førstehjælp

Dato for udgivelse:

September 2017