Pratikant søges – efterår 2018

Er du en studerende med flair for digital kommunikation og projektkoordinering? Er du ambitiøs og arbejder du selvstændigt? Har du interesse i at lære om det lokale erhvervsliv? Så er du måske Favrskov Erhvervsråds nye praktikant i efteråret 2018.

 

Om Favrskov Erhvervsråd:

Favrskov Erhvervsråd er en medlemsorganisation for iværksættere og virksomheder i Favrskov kommune. Vi vejleder etablerede virksomheder og tilbyder viden, know-how og sparring indenfor bl.a. strategi, eksport, e-handel, innovation og bestyrelser. Vi vejleder også iværksættere og arbejder for at skabe de bedst mulige betingelser for iværksætteri i kommunen. Favrskov Erhvervsråd driver desuden faglige netværk, arrangerer møder og events med skiftende temaer relevante for vores medlemsvirksomheder, samt tilbyder et bredt kontaktnet til lokale, regionale, nationale og internationale organisationer og eksperter -alt dette i bestræbelserne på at skabe vækst hos vores medlemsvirksomheder. Ingen udfordring er for lille og ingen er for stor. Læs mere om Erhvervsrådet og vores arbejde på: www.favrskoverhverv.dk.

Vores kontor ligger i Hadsten, få minutters gang fra bus-og togstationen. Det tager 20. min. i tog fra Aarhus til Hadsten.

 

Praktikken:

Da vores fremtidige praktikant skalkommunikere til og med mange forskelligevirksomheder, herunder ledere og direktører,søger vi en praktikant som har professionelle formidlingsevner. Du vil opleve hurtigt at få både ansvar og medindflydelse samt stor faglig sparring. Dagligdagen er travl, men samarbejdet foregår i en uformel og respektfuld tone.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af følgende:

  • Være ansvarlig forkommunikationen på sociale medier og hjemmeside samt skrive pressemeddelelser
  • Medvirke til planlægning og eksekvering af tema-møder og andre arrangementer -årligt afholder vi ca. 25 mindre arrangementer og tre store arrangementer
  • Indgå i projektledelse af større arrangementer, herunder bl.a. planlægning af FBI 2018 (Favrskovs Bedste Iværksætter) i november, et event hvor over 100 erhvervsfolk deltager.
  • Producere og designe nyhedsbreve i mailchimp
  • Udvikleskriftligt og grafisk markedsføringsmateriale
  • Administrative opgaver (opdatering af CRM mm)
  • Erfaring med billedredigering/grafisk arbejde er et plus
  • Erfaring med udarbejdelse af video-content er et plus

 

Om dig:

Vi ser gerne, at du er i gang med en videregående uddannelse med en markedsførings, kommunikations- eller forretningsorienteret profil og derfor har særligt gode skriftlige formidlingsevner. Derudover ser vi gerne at du har kendskab til praktisk brug af digitale medier som markedsføringsplatform. Du skal være iderig, detaljeorienteret og grundig i dit arbejde. Derudover lægger vi vægt på, at du er en engageret medarbejder, som trives med samarbejde men også formår at arbejde selvstændigt. Du skal desuden evne at strukturere mange sideløbende opgaver – og følge dem alle til dørs. Kendskab til WordPress og MailChimp er en fordel, men ikke et krav.

 

Ansøgning:

Kan du se dig selv som Favrskov Erhvervsråds praktikant så send en ansøgning og dit CV til [email protected] Samtaler afholdes løbende og stillingen besættes når rette kandidat er fundet.

Har du yderligere spørgsmål angående stillingen, er du velkommen til at kontakte erhvervschef, Søren Asp Mikkelsen på mail: [email protected] tlf. 20 98 89 40.

Praktikopholdet løber fra august til og med december 2018 og er ulønnet, dog tilbyder vi dækning af f.eks. transportudgifter. Start og slutdato for praktikken kan aftales.

2018-05-02T14:24:00+00:00 16 april, 2018|Blogindlæg|Ingen kommentarer

Skriv en kommentar